Hvidguld

Hvidguld er ikke en selvstændig metaltype, men en guldlegering, hvor rent guld (finguld 999) smeltes sammen med et eller flere hvide metaller, indtil legeringen antager en sølvhvid farve. Guldindholdet bestemmer karat-finheden og – i kombination med den aktuelle guldpris – materialeværdien af smykket. Hvidguld er i dag det mest anvendte materiale til forlovelses- og vielsesringe i Vesteuropa.

Sammensætning og legeringssystemer

Grundlæggende skelnes der mellem to hovedsystemer:

Palladium-hvidguld (også "nikkelfrit") anses for at være den mere højklassede variant: Palladium giver legeringen en naturlig hvidhed og er hypoallergent. Ulempen er den højere materialepris, da palladium hører til platingruppemetallerne og handles selvstændigt på ædelmetalbørsen.

Nikkel-hvidguld er billigere at fremstille, men nikkel kan udløse kontaktallergi hos følsomme personer. EU's nikkeldirektiv (94/27/EF, i dag forankret i REACH-bilag XVII) begrænser nikkelafgivelsen i smykker til 0,5 µg/cm²/uge. Derfor rhodineres nikkel-hvidguldsmykker rutinemæssigt i dag.

Rhodinering

Da ingen hvidguldlegering af naturen når platins eller sølvs blændende hvide glans, overtrækkes de fleste hvidguldsmykker med et tyndt lag rhodium – en teknik, der kaldes rhodinering. Rhodium er det lyseste og hårdeste af platingruppemetallerne og frembringer en spejlglat, ridsefast overflade.

Rhodiumlaget er typisk 0,05–0,5 µm tykt. Det slides ved daglig brug, og derfor er en genopfriskning hvert 1.–3. år hos guldsmeden sædvanlig.

Finheder og stempling

750 hvidguld  =  750 ‰ guld  =  18 karat  (75,0 % Au)
585 hvidguld  =  585 ‰ guld  =  14 karat  (58,5 % Au)
375 hvidguld  =  375 ‰ guld  =   9 karat  (37,5 % Au)

I EU skal guldsmykker bære finheden som stempel (fx "750" eller "18K"). Den egentlige guldandel kan bestemmes ud fra den aktuelle guldpris og smelteværdiberegneren – et nyttigt holdepunkt ved køb eller salg af gammelt guld.

Afgrænsning fra lignende materialer

• Platin: naturligt hvidt, tættere (ca. 21,4 g/cm³), dyrere, intet rhodiumlag nødvendigt.
• Sølv: sølvhvidt, men uden guldandel, betydeligt billigere, anløber (anløbning/tarnish).
• Nysølv: indeholder intet sølv, er en kobber-nikkel-zink-legering – trods det misvisende navn.
• Hvidguld er altså altid ægte guldsmykke med defineret guldindhold og tilsvarende materialeværdi.

Materialeværdi og indkøb

Ved indkøb af hvidguldsmykker godtgøres udelukkende guldandelen – legeringsmetallerne (palladium, nikkel, sølv) spiller ved indkøbsprisen oftest en underordnet rolle, da mængderne er små. Med smelteværdiberegneren kan den teoretiske metalværdi hurtigt bestemmes. Den aktuelle materialepris for palladium-legeringer viser palladiumprisen.

Beskatning ved salg (Danmark)

Til forskel fra fx Tyskland findes der ingen skattefri ejertid i Danmark. En eventuel gevinst ved salg af hvidguldsmykker eller barrer beskattes normalt som personlig indkomst efter reglerne om spekulation (statsskattelovens § 5), med en marginalskat på op til ca. 53 %. Ejertiden har ingen betydning, og der er ingen bagatelgrænse. Bemærk: Dette er ikke skatterådgivning; i det konkrete tilfælde bør en skatterådgiver konsulteres.

Kort fortalt

Hvidguld er gulguld med tilsatte hvide metaller – oftest palladium eller nikkel – og bærer altid et finhedsstempel (750, 585 osv.). Den typiske sølvhvide højglansoverflade opstår hos de fleste legeringer først ved et påført rhodiumlag, der slides med tiden og kan fornyes.

Kilder: skat.dk (Skattestyrelsen), retsinformation.dk, gold.org, lbma.org.uk