Overprisberegner — hvor meget ligger tilbuddet over spotprisen?

Overprisen — i handelssproget også kaldet agio — er det tillæg, du betaler oven i den rene metalværdi, når du køber mønter og barrer. Metalværdien er ingen hemmelighed: tag spotprisen, verdensmarkedsprisen pr. troy unse, og gang den med den finvægt, produktet rent faktisk indeholder. Alt, hvad forhandleren tager derudover, er overprisen.

Overprisen dækker virkelige omkostninger: prægning eller støbning, distribution, opbevaring, forsikring, administration — og forhandlerens avance. Det er ikke snyd, det er den normale pris for at eje fysisk metal i en håndterlig og kontrollerbar form. Det eneste spørgsmål, der betyder noget, er, om overprisen er sædvanlig for netop det produkt på netop dette marked. Det er præcis det, beregneren ovenfor efterprøver.

Overprisen findes i to trin:

Eksempel til den aktuelle Guld-pris: en mønt på 1 oz indeholder 31,1035 g fint metal. Ved den aktuelle spotpris på 121,60 €/g giver det en metalværdi på 3.782,13 €. Udbydes mønten til 3.952,33 €, er der 170,20 € i overpris — omkring 4,5 %. Beregneren ovenfor gør det for dig med den løbende kurs.

Den vigtigste tommelfingerregel: jo mindre enheden er, desto højere bliver overprisen i procent. Prægning og distribution koster nogenlunde det samme pr. stk., så fordelt på mindre metal stiger tillægget. Sædvanlige intervaller for nye guldprodukter (markedsafhængige, uden at nogen forhandler nævnes ved navn):

Her falder tiøren: for de samme penge får du forskellige mængder guld, alene afhængigt af størrelsen. Med 4,5 % overpris på en hel unse mod 12 % på ti tiendedelsunser går forskellen direkte fra dit fine guld:

Ved samme finvægt er metalværdien identisk — forskellen ligger i overprisen og i håndteringen. Barrer har som regel den laveste overpris, fordi de er billigere at fremstille. Bullionmønter koster lidt mere, men de genkendes over hele verden, lader sig kontrollere hurtigere og går lettere videre igen: enhver møntforretning ser på et øjeblik, hvad en Krügerrand eller en Maple Leaf er. På det danske marked lever desuden en klassiker videre, som ingen rullemenu her dækker: de gamle 20 kroner i guld fra møntunionens tid (8,96 g brutto i 900/1000, altså 8,06 g fint). Vil du måle et sådant stykke, vælger du „indtast din egen finvægt" og skriver 8,06 — så bliver det behandlet præcis som ethvert andet produkt. Som investeringsguld er alle disse former fritaget for moms.

Vil du have den laveste metalpris, vinder barren; går du efter omsættelighed og delbarhed, vinder mønten. En beskeden møntoverpris er prisen for et lettere videresalg — for mange investorer nogle godt anbragte kroner.

Overprisen er kun den halve historie. Det, der reelt afgør dit afkast, er spreadet: hele afstanden mellem at købe og at sælge. Sælger du tilbage, får du normalt en anelse under spotprisen. Tilbagekøbsnoteringer ligger tættest på spot for standardbarrer og velkendte mønter og længere nede for små størrelser og eksotiske stykker.

Den virkelige omkostning ved fysisk metal er altså hele turen frem og tilbage: ind over spot, ud under spot. Netop derfor er likvide standardprodukter med et snævert spread som regel det billigste valg. Og her kommer den danske virkelighed ind, som gør regnestykket hårdere end i de fleste nabolande: gevinst ved salg af ædelmetal beskattes som spekulation efter statsskattelovens § 5, litra a — uden ejertidskrav og uden bundfradrag. Der er ingen frist at vente sig frem til, og guldgevinster indgår som personlig indkomst, hvor den samlede marginale belastning kan nå op omkring 53 %. Oveni kommer den detalje, der overrasker flest: opgørelsen sker handel for handel. Der er ikke noget nettoprincip, så en enkelt gevinstgivende handel kan udløse skat, selv om året samlet set gav underskud — og et tab kan alene trækkes fra som ligningsmæssigt fradrag med en skatteværdi omkring 26 %. For overprisen betyder det to ting. Den indgår i anskaffelsessummen og trækker derfor en skattepligtig gevinst ned, men kun når den pågældende handel ender i plus; ender den i minus, er den samme krone kun det halve værd. Og der er intet skattemæssigt fortrin at købe sig til: overprisen er i Danmark udelukkende en omkostning. Hvad et salg realistisk indbringer, kan du skønne med indkøbsprisberegneren.

Så er der det særtilfælde, der får de fleste købere til at studse. I modsætning til investeringsguld, der i Danmark holdes uden for afgiften efter momsfritagelsen for investeringsguld (momslovens § 13, stk. 1, nr. 20, jf. § 73 a), er sølv, platin og palladium ikke fritaget. Momsen sidder allerede i prisen på bonen og får overprisen til at se voldsom ud ved første øjekast.

I Danmark er satsen på sølv, platin og palladium 25 %. Om fortjenstmargenbeskatningen (brugtmomsordningen efter momslovens §§ 69-71) må anvendes på investeringssølv og de øvrige ædelmetaller, er ikke afklaret entydigt for Danmark. Beregneren vælger derfor den forsigtige vej: fuld sats af hele prisen, og intervallet markeres som et skøn. Er du i tvivl om et konkret tilbud, så bed sælgeren om skriftligt at oplyse, hvilken momsbehandling fakturaen hviler på — en faktura efter brugtmomsordningen må ikke anføre momsbeløbet særskilt, og det er i sig selv en brugbar rettesnor.

Beregneren holder din udbudspris op mod den rene metalværdi, så ved sølv, platin og palladium skal den viste overpris læses inklusive moms. Det er ikke en regnefejl, det er reelt det, der forlader din konto. Og bemærk regnestykkets rækkefølge: momsen lægges på hele salgsprisen, altså også på selve tillægget — hver krone i overpris koster dig 1,25 krone. En sølvmønt på 1 oz, der andre steder ville ligge omkring 10–25 % over spot, havner i dansk regi typisk snarere i intervallet 37–57 %. For et retvisende billede lægger du derfor ens ved siden af ens: sølvmønt mod sølvmønt, barre mod barre, og helst fra sælgere, der fakturerer på samme måde.

Danske skatte- og momsregler senest kontrolleret: 08.08.2026.

Overprisen ligger ikke fast — den ånder med markedet. Ved et pludseligt spring i efterspørgslen (kriser, frygt for børsfald, møntsteder der ikke kan følge med) stiger overpriserne kraftigt, undertiden til flere gange det normale niveau, og leveringstiderne trækker ud. I rolige perioder med rigelige lagre falder de tilbage igen.

For købere betyder det, at en lav overpris ofte er tegn på et afslappet marked — et godt tidspunkt til et fysisk køb. Kraftigt forhøjede overpriser signalerer spænding i det fysiske marked. Køber du på lang sigt, har du mere ud af en lav overpris end af den præcise kurs på netop den dag.