Aktuelle valutakurser med grafer og historiske data

Den der køber ædelmetaller i euro, bærer to risici samtidig: metalprisirisiko (udsving i dollarpris) og valutarisiko (udsving i EUR/USD-kurs). I nogle markedsfaser forstærker begge effekter hinanden — f.eks. når dollaren apprecierer, og guldprisen stiger samtidig. I andre faser neutraliserer de hinanden: guld falder i dollar, men den svagere euro dæmper tabet.

For langsigtede ædelmetalinvestorer er dette samspil særligt relevant, fordi valutabevægelser kan udgøre en væsentlig del af det samlede afkast over år. Mellem 2014 og 2015 steg guldprisen i euro med over 10 %, selvom den faktisk faldt let i dollar — den stærke dollar udgjorde forskellen.

Siden introduktionen af euro i januar 1999 har EUR/USD-kursen gennemløbet et enormt interval. Den startede ved 1,1747, faldt til et all-time low på 0,8225 i oktober 2000 og steg derefter til et all-time high på 1,6038 i juli 2008. Derefter etablerede den sig i et interval mellem 1,05 og 1,25 med lejlighedsvise afvigelser — som den korte paritet (1:1) i september 2022.

Dette udsvingt på over 80 cents viser, hvor massivt valutakursen påvirker euroens guldpris på lang sigt. En euroinvestor, der købte guld i 2000, da EUR/USD stod på 0,85, betalte betydeligt mere pr. ounce i euro end en investor, der købte til en kurs på 1,50 — selv til en identisk dollarpris.

ECB's pengepolitik er en central løftestang for euroens valutakurs. Renteforhøjelser styrker euro, fordi de gør euroinvesteringer mere attraktive. Rentesænkninger og pengemæssig lettelse (Quantitative Easing) svækker den ved at udvide pengemængden og deprimere europæiske obligationsrenter.

For ædelmetalinvestorer opstår et interessant mønster: lempelig ECB-politik svækker euro og gør guld dyrere i euro — selv hvis dollarprisen stagnerer. Samtidig reducerer lave realrenter mulighedsomkostningerne for guld (som ikke betaler renter) og driver dollarprisen opad. I sådanne faser kan guld stige særligt kraftigt i euro, fordi begge effekter virker i samme retning.

Den 15. januar 2015 opgav den schweiziske nationalbank (SNB) uventet den minimumskurs på CHF 1,20 pr. euro, der havde været gældende siden september 2011. Inden for få minutter steg franc med ca. 30 %, og EUR/CHF-kursen styrtdykkede fra 1,20 til kortvarigt under 0,85. Det var en af de mest dramatiske begivenheder i valutahistorien.

For ædelmetalinvestorer havde francshoket umiddelbare konsekvenser: guldprisen i schweizerfranc faldt kraftigt trods en stabil dollarpris pga. den massive appreciering. Samtidig steg schweiziske opbevaringsgebyrer og raffineringsomkostninger for euroinvestorer pludselig. Episoden illustrerer, hvordan pludselige valutakursskift kan ændre den effektive ædelmetalpris i en udenlandsk valuta.

Ifølge estimater raffinerer Schweiz ca. to tredjedele af verdens raffinerede guld. De fire store raffinaderier i Ticino raffinerer råguld fra hele verden til standardiserede barrer. For europæiske investorer, der køber via schweiziske forhandlere eller opbevarer deres guld i schweiziske toldfrilagerplacer (freeports), er EUR/CHF-kursen derfor kommercielt relevant.

Toldfrilagerplacer i Zurich, Geneve og andre schweiziske byer tilbyder opbevaring af ædelmetaller uden moms, så længe metallerne forbliver på lageret. Opbevaringsgebyrer opkræves typisk i CHF. En stærk franc gør disse omkostninger dyrere for euroinvestorer, en svag franc gør dem billigere. For større beholdninger kan valutakursudviklingen mærkbart påvirke opbevaringsomkostningerne over arene.

Brexit-afstemningen i juni 2016 udløste den skarpeste depreciering af pundet sterling i årtier. EUR/GBP-kursen sprang natten over fra 0,76 til over 0,83 — pundet tabte ca. 10 % af sin værdi i forhold til euro. I de følgende år forblev usikkerheden om handelsforholdet mellem UK og EU en dominerende faktor for valutaparret.

For ædelmetalinvestorer havde Brexit en indirekte men mærkbar effekt: LBMA Gold Price, der fastsættes i London, er den globale reference for guldprisen. Britiske forhandlere, der beregner i pund, oplevede en markant stigning i guldprisen i deres hjemvaluta pga. deprecieringen. For euroinvestorer der handler via London, ændrede prisstrukturen sig også.

Bank of England (BoE) forfølger et inflationsmål på 2 % og justerer basisrenten (Bank Rate) herefter. Forskellige renteniveauer mellem BoE og ECB driver EUR/GBP-kursen. Hvis BoE hæver renterne mere end ECB, apprecierer pundet (EUR/GBP falder); hvis den sænker mere, deprecierer pundet (EUR/GBP stiger).

For ædelmetalinvestorer er BoE's politik indirekte relevant: høje britiske renter styrker pundet og kan gøre guldkøb via London-markedet relativt dyrere for euroinvestorer. Omvendt gør et svagt pund London som handelsplads billigere for eurokøbere.

London Bullion Market Association (LBMA) driver verdens største OTC-marked for guld og sølv. LBMA Gold Price, der fastsættes dagligt kl. 10:30 og 15:00 London-tid, fungerer som global referencepris for centralbanker, mineselskaber, juvelerere og investorer. LBMA Silver Price, Platinum Price og Palladium Price fastsættes også i London.

LBMA Gold Price noteres i amerikanske dollar, men offentliggøres desuden i britiske pund og euro. Omregningen sker til de valutakurser, der er gældende på tidspunktet for fixingen. Da London er den vigtigste handelsplads for fysisk guld, påvirker EUR/GBP-kursen transaktionsomkostningerne for europæiske markedsdeltagere, der køber eller sælger guld via London handelsbanker og hvælv.