Køb af guld i Danmark

Tre ting afgør, hvad et guldkøb i Danmark reelt kommer til at koste: om metallet regnes som investeringsguld efter momsloven, hvor stor betalingen er i kontanter, og om sælgeren selv skal have en bevilling fra politiet. De besvares nedenfor i den orden, de opstår i.

Investeringsguld, smykkeguld og samlermønter

Ikke alt, der ser ud som guld i en montre, er den samme vare i lovens øjne. Forskellen bestemmer både prisen og momsen, og den er derfor det naturlige udgangspunkt.

Hvad afgør, om et stykke guld er en investering

Investeringsguld er prissat efter det guld, det indeholder, med et forholdsvis begrænset tillæg, og det er den eneste kategori, denne guide handler om. Smykkeguld er en legering, der sælges for design og forarbejdning og pålægges almindelig moms uanset finhed. Samlermønter hører til numismatikken, hvor sjældenhed og bevaringsgrad driver prisen, og hvor metalindholdet nogle gange er næsten uvæsentligt for, hvad mønten handles til.

Den løbende guldpris er alene målestokken for den første kategori. Hvordan selve prisen på verdensmarkedet dannes, hører til guiden om sådan dannes guldprisen. En eventuel fortjeneste ved et senere videresalg beskattes efter helt andre regler, som guiden om beskatning af ædelmetaller gennemgår i detaljer.

Guldmønt eller guldbarre

Ved samme finvægt er metallet identisk. Det, der afgør prisen, er formatet.

Præmie og spread — hvor prisen for format kommer fra

Præmien er tillægget over den rene metalværdi, som betaler for raffinering, prægning, distribution, forsikret transport og forhandlerens margin. Spreadet er forskellen mellem den pris, en forhandler sælger til, og den pris, samme forhandler køber tilbage til — og det er spreadet, der afgør, hvor meget markedet skal bevæge sig, før en position er i nul. Barrer bærer typisk den lavere præmie pr. gram, og præmien falder yderligere, jo større barren er. Mønter koster mere pr. gram, men deler en beholdning op i portioner, der hver kan sælges for sig, og en almindelig bullionmønt genkendes på få sekunder hos enhver forhandler.

Guldregnemaskinen omsætter enhver beholdning til en aktuel værdi, og købsprisberegneren viser, hvor langt et konkret tilbud ligger over metalværdien.

Investeringsguld er fritaget for moms

Grunden til, at investeringsguld handles så tæt på selve guldværdien i Danmark, er momsfritagelsen for investeringsguld: momsloven § 13, stk. 1, nr. 20 (momsloven, LBK nr. 209 af 27.02.2024) fritager leveringen af investeringsguld for afgift. Fritagelsen er ført i lovens kapitel om momsfritagelser uden almindelig fradragsret, og den ændrer ikke på, at guldhandel i sig selv er en momspligtig transaktion — den løfter blot afgiften af igen for netop denne vare.

Definitionen af, hvad der overhovedet tæller som investeringsguld, står i § 73 a, stk. 1, og den er delt i to spor — ét for barrer og plader, ét for mønter — som de næste to afsnit gennemgår hver for sig.

Guldbarrer efter momsloven

En barre eller plade er investeringsguld, når finheden er mindst 995/1000, og når vægten svarer til et af de mål, guldmarkederne accepterer.

Vægtundergrænsen — en undtagelse, ikke et minimum

Loven formulerer det som en udelukkelse, ikke som et krav om en mindstestørrelse: „barrer eller plader med en vægt på 1 g eller derunder er ikke omfattet.” En barre på præcis 1 g eller mindre falder altså uden for investeringsguld, uanset finhed — der findes intet krav om, at en barre skal være over en bestemt vægt for overhovedet at kunne være investeringsguld, kun denne ene, meget lille udelukkelse i den anden ende.

Almindelige barrestørrelser spænder fra få gram til et helt kilogram; en større barre bærer et serienummer og følges typisk af et certifikat, som bør opbevares sammen med kvitteringen — begge dele bliver relevante, hvis barren senere skal sælges.

Guldmønter efter momsloven

For mønter er kravene fire, og alle fire skal være opfyldt samtidig, ikke kun ét af dem.

• Finheden skal være mindst 900/1000.
• Mønten skal være præget efter år 1800 — mønter fra 1800 eller tidligere er udelukket.
• Mønten skal være eller have været lovligt betalingsmiddel i sit oprindelsesland.
• Den almindelige salgspris må højst ligge 80 % over den normale markedsværdi af det guld, mønten indeholder.

Kommissionslisten er ikke den eneste vej

Danmark har ingen egen national liste over godkendte mønter. Afgørende er EU-Kommissionens liste, som for 2026 er offentliggjort i EU-Tidende den 14. november 2025 under nummeret C/2025/5923. Listen er ikke udtømmende: en mønt, der ikke står på den, kan stadig være investeringsguld, hvis den opfylder de fire kriterier ovenfor, og det afgøres i så fald fra sag til sag.

Prisgrænsen på 80 % er let at overse, men den kan i praksis afgøre, om et køb overhovedet er momsfrit. Regnestykket ser sådan ud for en mønt, hvis guldindhold er vurderet til 15.000 kr.:

Guldindhold i mønten, vurderet til dagens guldpris        15.000 kr.
Tilladt overpris efter momslovens § 73 a, stk. 1, nr. 2          80 %
Højeste pris, hvor mønten stadig er investeringsguld
= 15.000 kr. + (15.000 kr. x 0,80)                          27.000 kr.

Sælges mønten for eksempelvis 30.000 kr., ligger prisen
over grænsen på 27.000 kr. Mønten falder da uden for
investeringsguld efter § 73 a, og hele salget bliver
momspligtigt med 25 procent, jf. § 33, ikke kun den
del, der ligger over grænsen.

En sådan situation opstår typisk ved kraftigt overprisede erindringsmønter. Finhedsstemplet på mønten oplyser kun finheden, ikke om prisen holder sig under de 80 %.

Forhandlerens fradrag og indførsel af guld

To regler i momsloven angår primært forhandleren, men forklarer, hvorfor priserne ser ud, som de gør. § 41 a giver forhandleren et afgrænset momsfradrag, når egne leverancer af investeringsguld er fritaget — dækker blandt andet indkøb, der omdannes til investeringsguld, og ydelser, der ændrer guldets form, vægt eller lødighed. § 51 a går den anden vej: en forhandler kan efter forudgående bevilling fra Skattestyrelsen vælge at lægge moms på visse leverancer til andre momspligtige virksomheder — en bevilling, ikke et frit valg, og uden betydning for en privat køber.

Ved indførsel af investeringsguld fra udlandet er selve indførslen fritaget for moms efter § 36, stk. 1, nr. 4 sammenholdt med § 13, stk. 1, nr. 20 — ikke en selvstændig regel om guld. Reglerne om told og indførsel af ædelmetal i øvrigt, herunder hvad der gælder ved passage af selve grænsen, behandles nedenfor i afsnittet om at rejse med guld.

Fire beløbsgrænser du møder som køber

Fire forskellige beløb dukker op ved et guldkøb, og de hører til fire forskellige love med fire forskellige adressater. To af dem lyder på „15.000”, men i to forskellige valutaer — netop her opstår de fleste fejlagtige gengivelser af dansk ret.

Læg mærke til, at 100.000 kr.-linjen er en momsretlig regel for netop investeringsguld, som gælder selv ved kunstig opdeling i flere betalinger. De tre øvrige linjer handler alene om kontanter og identifikation efter hvidvaskloven — og de to regler om erhvervsdrivendes forhold til kontanter hænger direkte sammen, som de to næste afsnit viser.

Hvidvaskloven og guldhandel

hvidvaskloven (LBK nr. 433 af 17.04.2026) nævner ikke guldhandlere ved navn på sin liste over forpligtede virksomheder, og det har en konkret betydning, som let misforstås i begge retninger.

§ 1, stk. 1 opregner 22 numre — den finansielle sektor, betalings- og kryptovirksomheder, advokater, revisorer, ejendomsmæglere, skatterådgivere, virksomhedsservice, valutavekslere, spiludbydere, Nationalbanken og kunsthandel (denne sidste kun fra 50.000 kr.). Forhandlere af ædelmetaller, varehandlere i almindelighed og guldsmede står ikke på listen.

Retningen på forbuddet — og hvem det ikke gælder for

At en guldhandler ikke er omfattet af § 1, stk. 1, betyder ikke, at der ingen pligt er. § 1, stk. 2 slår fast, at § 5 gælder for erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af stykke 1 — og § 5 er selve kontantforbuddet: en erhvervsdrivende må ikke modtage kontantbetalinger på 15.000 kr. eller derover, hverken som ét beløb eller som flere forbundne delbetalinger.

Der findes ingen tilsynsmyndighed over § 5 — overtrædelse forfølges strafferetligt af politi og anklagemyndighed. Straffen efter § 78 er bøde, og ved særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelser fængsel indtil 2 år; loven angiver ikke nogen fast bødetakst, den fastsættes efter den overtrædendes økonomiske forhold eller, for en virksomhed, dens omsætning.

To yderligere kontantforbud gælder helt uafhængigt af beløbsgrænsen. Sedler på 500 euro må hverken bruges, udleveres, indløses, ombyttes eller overdrages af nogen, hverken erhvervsdrivende eller private (§ 6 a), og anonyme forudbetalte kort udstedt i lande uden for EU må ikke indløses (§ 5 a).

Kontantregler efter lov om betalinger

Kontantforbuddet ovenfor er kun den ene halvdel af historien. Den anden halvdel er en modtagelsespligt, og de to regler er skrevet sammen i selve lovteksten.

Lov om betalinger, § 81, stk. 1 forpligter en erhvervsdrivende, der tager betalingsmidler mod betaling, til at acceptere kontanter mellem klokken 06:00 og 22:00 — udtrykkeligt „jf. dog § 5 i hvidvaskloven”. De to bestemmelser hænger derfor direkte sammen: en erhvervsdrivende har modtagelsespligt for kontanter op til 14.999 kr. i dette tidsrum og modtagelsesforbud fra 15.000 kr. og derover.

En online-forhandler af guld har med andre ord aldrig pligt til at tage imod kontanter, uanset beløb — fjernsalg er allerede undtaget i stk. 2 — mens en fysisk butik i åbningstiden har pligt til det, netop op til grænsen i hvidvasklovens § 5.

Bevilling til at handle med guld

Ikke alle, der sælger guld erhvervsmæssigt, har brug for en tilladelse — forskellen afgøres af, om varen er ny eller brugt.

Lov om handel med brugte genstande (LOV nr. 1450 af 10.12.2024), § 1, stk. 1, nr. 1 omfatter kun handel med eller køb af brugte genstande, der ikke sker som et sædvanligt led i en handelsvirksomhed med nye genstande. En forhandler, der udelukkende sælger nye investeringsbarrer og -mønter og ikke selv opkøber brugt guld, falder allerede efter selve ordlyden uden for loven og skal derfor ikke have en bevilling efter § 2.

To læsninger af legitimationspligten

Sælger en forhandler derimod brugte guld- og sølvvarer, smykker eller ure, kræver BEK nr. 1497 af 10.12.2024, § 5 — gældende siden 1. januar 2025 — at bevillingshaveren kræver legitimation ved MitID eller billedlegitimation af den, der vil sælge en genstand for mere end 2.000 kr., og opbevarer dokumentationen i fem år. Om pligten også gælder en virksomhed, der handler med netop disse varer, men ikke selv har en bevilling, er efter selve lovteksten omdiskuteret: § 1, stk. 1 og 2 udvider kapitel 3 og 5 — hvor § 5 står — til „endvidere” at gælde denne type virksomhed; imod taler alene, at § 5 selv navngiver „bevillingshaveren” som den forpligtede. Begge læsninger bør kendes, og en køber gør klogt i at forvente en legitimationskontrol ved salg af brugt guld- og sølvvare uanset hvad.

Selve ædelmetalretten stiller ingen registreringskrav for blot at sælge investeringsguld: et navnestempel kræves kun af fabrikanter, og loven undtager gangbare mønter fra sit anvendelsesområde — det uddybes i afsnittet om stempling nedenfor.

Hvidvaskforordningen AMLR fra 2027

Den nuværende ordning holder ikke evigt. En ny EU-forordning ændrer på sigt både beløbsgrænsen og hvem der overhovedet er omfattet af hvidvaskreglerne — men den gælder endnu ikke, og en guide, der beskriver den som gældende ret i dag, ville give et forkert billede af, hvad man reelt kan blive mødt af ved skranken.

Forordning (EU) 2024/1624, kendt som AMLR, træder i kraft 10. juli 2027 for de fleste forpligtede og for to nærmere afgrænsede grupper først 10. juli 2029. Art. 80, stk. 1 indfører en fælles EU-øvre grænse for kontantbetalinger på højst 10.000 euro. Men art. 80, stk. 3 lader udtrykkeligt lavere nationale grænser bestå — de danske 15.000 kr. ændrer sig altså ikke for Danmark, hverken op eller ned, og skal ikke forveksles med det EU-loft, der gælder i lande uden en strengere national regel.

Den reelle nyhed for en guldkøber ligger et andet sted: efter art. 3, nr. 3, litra e bliver forhandlere af ædelmetaller for første gang selv omfattet af de EU-retlige forpligtelser, hvis handlen udgør deres regelmæssige eller væsentligste erhvervsmæssige aktivitet. Det er netop den status, som hvidvaskloven § 1, stk. 1 i dag holder dem uden for — kontantforbuddet gælder allerede i dag via § 1, stk. 2, men de øvrige forpligtelser, kundekendskabsprocedure og indberetning, gør det først fra 2027. Art. 80, stk. 4, litra a undtager desuden betalinger mellem to private personer, der ikke handler erhvervsmæssigt, fra hele grænsen — også det en videreførelse af, hvad der allerede gælder efter dansk ret i dag.

Sammenfattet ændrer forordningen kun én ting for en dansk guldkøber: guldforhandleren bliver fra 2027 selv en forpligtet virksomhed efter EU-retten og ikke længere kun indirekte ramt via kontantforbuddet. De to øvrige punkter er udtrykkelige ikke-ændringer: beløbsgrænsen for kontanter forbliver de kendte 15.000 kr., selv om EU's fælles loft ellers er sat højere ved 10.000 euro (art. 80, stk. 3), og betalinger mellem to private personer uden for erhvervsmæssig sammenhæng falder fortsat helt uden for grænsen (art. 80, stk. 4, litra a).

Retsvirkningen følger efter forordningens ordlyd af grænsens eksistens, ikke af meldingen til Kommissionen: art. 80, stk. 3 knytter den fortsatte anvendelse til den nationale grænse selv og ikke til en underretning om den. Frem til 9. juli 2027 gælder uændret hvidvaskloven § 5 med de 15.000 kr. og uden at guldhandlere selvstændigt er forpligtede virksomheder, som beskrevet ovenfor. For den, der handler i dag, ændrer den kommende forordning derfor ikke noget som helst i praksis — den er relevant at kende for helhedsbilledet, men ikke noget, et køb her og nu skal indrettes efter.

Guld over grænsen

Rejser du med guld ind i eller ud af Danmark, gælder en pligt, som overrasker de fleste: den dukker også op ved rejser til og fra andre EU-lande, ikke kun ved rejser uden for EU.

Anmeldepligten gælder også ved EU's indre grænser

Danmark har udvidet den almindelige EU-pligt til også at dække grænser inden for EU. Efter toldloven § 10 c, stk. 1 (LBK nr. 29 af 04.01.2022) skal enhver, der medbringer kontante midler svarende til værdien af 10.000 euro eller derover, uopfordret angive dem ved indrejse fra eller udrejse til et andet EU-land — på blanket 12.027. Ved selve EU's ydre grænse gælder i stedet direkte artikel 3 i forordning (EU) 2018/1672, på blanket 14.029: samme beløbsgrænse, men to forskellige retsgrundlag og derfor to forskellige sanktionsbestemmelser — toldloven § 79, nr. 3 for den indre grænse over for § 79, nr. 4 for den ydre.

Guld tæller med som likvide midler

Toldloven § 10 b, stk. 1, nr. 1, litra c medregner „råvarer anvendt som højlikvide værdiopbevaringsmidler” til de likvide midler, der skal angives. Selve lovteksten nævner ingen procentsatser; den nærmere afgrænsning — mønter med et guldindhold på mindst 90 %, uprægede guldbarrer eller -klumper på mindst 99,5 % — fremgår af de to angivelsesblanketter 12.027 og 14.029, der gengiver bilaget til forordning (EU) 2018/1672. Kontrollér derfor blanketten før en rejse: sølv, platin, palladium og guldsmykker nævnes ikke der.

Bøden for manglende angivelse er skærpet for overtrædelser begået fra 1. marts 2026. Skattestyrelsen lægger fra den dato et strengere bødeniveau til grund; hverken den lov, der hævede niveauet, eller denne guide angiver en fast procentsats eller et minimumsbeløb, for selve loven indeholder ingen af delene — kun de bagvedliggende lovbemærkninger gør, og de er ikke lovtekst. Også juridiske personer, altså selskaber, kan gøres ansvarlige for en manglende angivelse, og overtrædelsen anses for fuldbyrdet, allerede hvis angivelsen ikke sker ved selve toldstedet.

Selve momsbehandlingen ved indførsel af investeringsguld — som er fritaget, jf. gennemgangen ovenfor — er en helt anden regel end angivelsespligten her: den ene handler om moms på selve varen, den anden om at oplyse om kontanter og likvide midler, man selv bærer med sig.

Stempling og holdighed

Hvor momslovens lødighed afgør, om et stykke guld er momsfritaget, afgør en helt anden lovs holdighed, om varen overhovedet må sælges erhvervsmæssigt uden korrekt mærkning. De to ord betyder begge „finhed” på dansk, men hører hjemme i hvert sit regelsæt.

Lov om ædle metaller og konfliktmineraler (LOV nr. 798 af 09.06.2020) definerer en „vare af ædle metaller” bredt som „enhver vare, der er fremstillet helt eller delvis af ædle metaller eller deres legeringer” (§ 2, nr. 5) — en investeringsbarre falder utvetydigt herunder. Sælges den erhvervsmæssigt, skal den bære både et finhedsstempel (holdighedsstempel) og et navnestempel (§ 4, stk. 1) — medmindre den vejer under 1 g for guld, platin og palladium, eller under 3 g for sølv (§ 4, stk. 2, nr. 2).

Mindstekrav til holdighed og undtagelser

En vare kan også opfylde mindstekravet til holdighed ved lovlig afsætning i et andet EU/EØS-land, eller i et land, der har ratificeret konventionen om stempelkontrol af 15. november 1972. Sølv med en promillefinhed på mindst 925 må alene betegnes „Sterling” (§ 5, stk. 2), og en vare af uædelt metal med ædelmetalbelægning må omvendt aldrig bære et finhedsstempel (§ 5, stk. 3).

Konventionsstemplet — den fælles Common Control Mark fra samme konvention — opfylder alene stempelkravet i § 4, stk. 1 (§ 7, stk. 1). Sikkerhedsstyrelsen fører navnestempelregisteret (§ 6, stk. 2), opkræver et årsgebyr for det (§ 9), kontrollerer markedet, har adgang til erhvervslokaler uden retskendelse (§ 14) og må foretage kontrolkøb under skjult identitet (§ 15, stk. 1); overtrædelser kan medføre, at varen forbydes bragt på markedet (§ 16).

Fortrydelsesret ved køb af guld

Den ret, forbrugere kender fra næsten alt andet onlinekøb, gælder ikke her — og det er den eneste plads i denne guide, hvor en forbruger bliver frataget en forventning i stedet for at få en bekræftet.

Forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 15 undtager varer, „hvis prisen afhænger af udsving på kapitalmarkedet, som den erhvervsdrivende ikke har nogen indflydelse på, og som kan forekomme i fortrydelsesperioden” — investeringsguld er skolebogseksemplet, fordi netop guldprisen svinger med verdensmarkedet minut for minut. Undtagelsen knytter sig til den enkelte vare, ikke til hele handlen hos samme forhandler: et pengeskab, et etui eller en rådgivningsydelse til fast pris beholder de almindelige 14 dage (§ 19, stk. 1), selv når de købes i samme ordre som barren.

Praktisk betyder undtagelsen tre ting: selve barren eller mønten kan ikke fortrydes, uanset om den er købt i en netbutik eller ved skranken; tilbehør, der prissættes uafhængigt af metalprisen, beholder fortrydelsesretten på 14 dage; og et køb af selve metallet er bindende fra det øjeblik, det er indgået — der er ingen fortrydelsesperiode at falde tilbage på, hvis købsprisen viser sig ufordelagtig i de følgende dage.

Mangler og reklamation efter købeloven

Køber du en guldbarre eller -mønt, og viser den sig senere ikke at holde den angivne finhed, er det almindelig købelov, der afgør, hvor længe du kan reklamere — ikke en særlig regel for ædelmetal.

Købeloven § 83, stk. 1 giver to års reklamationsfrist regnet fra overtagelsen af varen. Viser en mangel sig inden for det første år, formodes den at have været til stede allerede ved leveringen, „medmindre denne formodning er uforenelig med salgsgenstandens eller manglens art” (§ 77 a, stk. 3) — det er sælgeren, der i så fald skal bevise det modsatte, ikke køberen, der skal bevise manglens alder. Den mest praktiske anvendelse af reglen ved et guldkøb er netop spørgsmål om ægthed og stempling: viser et finhedsstempel sig at være forkert, eller varen at være forfalsket, er det denne formodningsregel, køberen kan støtte sig på.

Reklamationsfristen løber uafhængigt af, om varen i øvrigt var momsfritaget som investeringsguld eller solgt under den almindelige sats — momsbehandlingen og mangelsansvaret er to adskilte spor, der begge kan være relevante for samme handel.

Sådan køber du guld i praksis

De foregående afsnit er reglerne hver for sig. Her er den rækkefølge, de faktisk kommer i, når et køb finder sted — fra det øjeblik, du overvejer formatet, til kvitteringen ligger sikkert opbevaret efter handlen.

Før du betaler

Sammenlign salgsprisen hos forhandleren med den aktuelle guldpris for at se, hvor stor præmien reelt er hos netop denne forhandler. Afgør, om formatet skal være en barre eller en mønt ud fra, hvor stor delbarheden skal være. Kontrollér, at finheden og vægten faktisk opfylder § 73 a, stk. 1, hvis momsfritagelsen er hele pointen med købet — en mønt, der ligger over prisloftet på 80 %, mister fritagelsen helt.

Ved skranken eller i netbutikken

Betaler du kontant for 15.000 kr. eller derover, må forhandleren ikke modtage beløbet — betal den del elektronisk i stedet. Handler du for 100.000 kr. eller derover i investeringsguld, skal du forvente at legitimere dig over for forhandleren, også hvis beløbet er delt op i flere overførsler. Skrankehandel giver mulighed for at se og veje varen på stedet, mens et køb i en netbutik ikke giver fortrydelsesret på selve metallet, uanset hvor hurtigt du fortryder.

Efter købet

Gem kvitteringen, certifikatet for en større barre og en eventuel legitimationsdokumentation adskilt fra selve guldet — de bliver relevante både ved en senere reklamation efter købeloven og ved et videresalg. Guldregnemaskinen holder løbende styr på værdien af en samlet beholdning, uanset hvor mange enkeltkøb den består af.

Tjekliste inden du betaler

En kort liste, du kan gå igennem, uanset om købet sker i en fysisk butik eller online.

• Er varen investeringsguld efter § 73 a, eller betaler du den almindelige moms oveni? Tjek finhed, vægt og — for en mønt — prisloftet på 80 % over guldværdien.
• Bærer barren eller mønten et finhedsstempel og et navnestempel, medmindre den er undtaget efter vægtgrænsen på 1 g eller 3 g?
• Betaler du kontant for 15.000 kr. eller derover? Så skal resten af beløbet være elektronisk.
• Har forhandleren bedt om legitimation ved et køb på 100.000 kr. eller derover?
• Har du forstået, at et køb af selve metallet er bindende med det samme — der er ingen fortrydelsesperiode at regne med?
• Har du gemt kvittering og certifikat et sted adskilt fra selve guldet?
• Har du sammenlignet købsprisen hos mere end én forhandler, før beløbet bliver stort?
• Rejser du med guldet over en grænse, også en grænse inden for EU? Så gælder angivelsespligten ved 10.000 euro i likvide midler.

Hvad denne guide ikke dækker

Denne guide handler om selve købshandlingen: kategorisering, moms, kontantregler, legitimation, bevilling, stempling, fortrydelse og mangler. Fire nærtstående emner har hver sin egen guide, og de bliver med vilje kun nævnt her, ikke forklaret.

En eventuel fortjeneste ved et senere salg af guldet beskattes efter reglerne om spekulation i beskatning af ædelmetaller i Danmark — en helt anden lov end momsloven, der styrer selve købet. Selve prisdannelsen på guld på verdensmarkedet, herunder London-fixing og dollarkursens betydning, gennemgås i sin egen guide. Køb af sølv i Danmark følger et andet momsspor end guld — sølv er aldrig momsfritaget, uanset form — og fortjener derfor sin egen gennemgang. Hvordan guldet efterfølgende opbevares og forsikres, herunder bankboks og forsikringsaftaleloven, hører også til en anden guide.

Ansvarsfraskrivelse

Denne guide er alment oplyst juridisk baggrundsstof om dansk ret, ikke individuel rådgivning, og ingen del af den skal læses som en anbefaling af et bestemt køb, tidspunkt eller format. Love, grænser og satser ændrer sig, og en konkret handel kan afhænge af omstændigheder, som denne tekst ikke kender. Søg juridisk eller skattemæssig rådgivning, før du indgår en handel af betydelig størrelse, og slå selv de citerede paragraffer op i den aktuelle lovtekst, før du lægger dem til grund.