Tandguldberegner — vurder dine gamle kroner og broer

Tandguld er de ædelmetallegeringer, der bruges i tandplejen til kroner, broer, inlays og delproteser. Rent guld ville være for blødt til at modstå tyggekræfterne — derfor er tandguld altid en legering, hvor guld kombineres med andre metaller som platin, palladium, sølv, kobber og zink. Disse tilsætninger gør restaureringen hård, korrosionsbestandig og biokompatibel. Der findes over 200 forskellige tandlegeringer på verdensplan, og derfor er et generelt værdiskøn uden en analyse umuligt.

Det afgørende for værdien er, hvilken af de fire grundtyper din restaurering tilhører — fra højguldsholdig (værdifuld) til ædelmetalfri (næsten værdiløs). Det gennemgår næste afsnit i detaljer.

Finheden angiver, hvor stor en del af legeringen der faktisk er guld — udtrykt i tusindedele (750 = 75 % guld) eller i karat. Ved tandguld kan en lægmand normalt ikke aflæse det, da restaureringer ikke bærer noget stempel (finhedsmærke). Der skelnes mellem fire grundtyper:

Sandsynligvis den dyreste fejl, når man sælger tandguld: kun at se på guldet. Mange legeringer — særligt de hvide — indeholder betydelige mængder platin og palladium, og til tider er disse metaller lige så dyre som eller endda dyrere end guld. En "hvid" restaurering, som en lægmand antager er værdiløs, kan derfor rumme en betydelig ædelmetalværdi.

Haken: kun seriøse raffinaderier betaler også for platin, palladium og sølv. Mange lokale opkøbere og guldsmede betaler kun for guldindholdet og beholder resten som ekstra margin. Netop derfor betaler det sig at sammenligne — og derfor viser vores beregner bevidst den rene guldværdi som en nedre grænse.

Materialeværdien af tandguld følger en enkel formel:

Eksempel (med den aktuelle guldpris): En guldkrone vejer 4 gram og er lavet af 750-guld (75 %). Med den aktuelle guldpris på 119,56 €/g giver det: 4 g × 0,75 × 119,56 €/g = 358,67 € i ren guldværdi.

Tilbagekøbsprisen ligger under dette, fordi opkøbere medregner udgifter til analyse, raffinering (adskillelse af metallerne) og deres margin. Fradrag på omkring 8–15 % anses for fair — en udbetaling på 85–92 % af materialeværdien er realistisk. Beregneren ovenfor viser begge tal og hjælper dig med at sætte tilbud i perspektiv.

Den nøjagtige mængde viser sig først, når du vejer det — som en grov rettesnor:

Ingen opkøber betaler den fulde materialeværdi — de skal dække analyse, raffinering (den kemisk-termiske adskillelse af metallerne) og deres margin. Det centrale spørgsmål er, hvor stort det fradrag er. Som rettesnor:

I Danmark er lejlighedsvist salg af privat tandguld fra egne restaureringer normalt ikke skattepligtigt — det behandles som salg af private ejendele (indbo), hvor en beskeden gevinst fra almindelig afhændelse typisk er skattefri. Anderledes forholder det sig, hvis salg af ædelmetal sker systematisk med fortjeneste for øje (spekulation eller næringsvirksomhed): så kan gevinsten være skattepligtig som personlig indkomst. Ved momsen gælder, at investeringsguld er momsfritaget, mens skrotguld og legeringer følger de almindelige regler — ved private salg er dette dog sjældent relevant.

Din ejendom: en udtrukket restaurering med ædelmetalindhold tilhører dig, ikke tandlægeklinikken. Klinikken skal udlevere den og må kun beholde den med dit udtrykkelige samtykke (f.eks. til en velgørende tandgulddonation). Gem tilbagekøbskvitteringen, hvis du senere skal dokumentere oprindelse eller værdi.

Tandguld er "grønt" guld: genanvendt guld sparer dramatisk på energi, vand og kemikalier sammenlignet med nyudvundet guld. Og stort set intet går tabt — genvindingsgraden er tæt på 100 %. Din gamle guldtand vender derfor næsten fuldt ud tilbage til det globale guldkredsløb.