Tandguldberegner — vurder dine gamle kroner og broer

Tandguld er de edelmetallegeringer, der bruges i tandplejen til kroner, broer, inlays og delproteser. Rent guld ville vaere for blodt til at modsta tyggekraefterne — derfor er tandguld altid en legering, hvor guld kombineres med andre metaller som platin, palladium, solv, kobber og zink. Disse tilsaetninger gor restaureringen hard, korrosionsbestandig og biokompatibel. Der findes over 200 forskellige tandlegeringer pa verdensplan, og derfor er et generelt vaerdiskon uden en analyse umuligt.

Det afgorende for vaerdien er, hvilken af de fire grundtyper din restaurering tilhorer — fra hojguldsholdig (vaerdifuld) til edelmetalfri (naesten vaerdilos). Det gennemgar naeste afsnit i detaljer.

Finheden angiver, hvor stor en del af legeringen der faktisk er guld — udtrykt i tusindedele (750 = 75 % guld) eller i karat. Ved tandguld kan en laegmand normalt ikke aflaese det, da restaureringer ikke baerer noget stempel (finhedsmaerke). Der skelnes mellem fire grundtyper:

Sandsynligvis den dyreste fejl, nar man saelger tandguld: kun at se pa guldet. Mange legeringer — saerligt de hvide — indeholder betydelige maengder platin og palladium, og til tider er disse metaller lige sa dyre som eller endda dyrere end guld. En "hvid" restaurering, som en laegmand antager er vaerdilos, kan derfor rumme en betydelig edelmetalvaerdi.

Haken: kun serioese raffinaderier betaler ogsa for platin, palladium og solv. Mange lokale opkobere og guldsmede betaler kun for guldindholdet og beholder resten som ekstra margin. Netop derfor betaler det sig at sammenligne — og derfor viser vores beregner bevidst den rene guldvaerdi som en nedre graense.

Materialevaerdien af tandguld folger en enkel formel:

Eksempel (med den aktuelle guldpris): En guldkrone vejer 4 gram og er lavet af 750-guld (75 %). Med den aktuelle guldpris pa 114,40 €/g giver det: 4 g × 0,75 × 114,40 €/g = 343,20 € i ren guldvaerdi.

Tilbagekobsprisen ligger under dette, fordi opkobere medregner udgifter til analyse, raffinering (adskillelse af metallerne) og deres margin. Fradrag pa omkring 8–15 % anses for fair — en udbetaling pa 85–92 % af materialevaerdien er realistisk. Beregneren ovenfor viser begge tal og hjaelper dig med at saette tilbud i perspektiv.

Den noejagtige maengde viser sig forst, nar du vejer det — som en grov rettesnor:

Ingen opkober betaler den fulde materialevaerdi — de skal daekke analyse, raffinering (den kemisk-termiske adskillelse af metallerne) og deres margin. Det centrale sporgsmal er, hvor stort det fradrag er. Som rettesnor:

I Danmark er lejlighedsvist salg af privat tandguld fra egne restaureringer normalt ikke skattepligtigt — det behandles som salg af private ejendele (indbo), hvor en beskeden gevinst fra almindelig afhaendelse typisk er skattefri. Anderledes forholder det sig, hvis salg af aedelmetal sker systematisk med fortjeneste for oje (spekulation eller naeringsvirksomhed): sa kan gevinsten vaere skattepligtig som personlig indkomst. Ved momsen gaelder, at investeringsguld er momsfritaget, mens skrotguld og legeringer folger de almindelige regler — ved private salg er dette dog sjaeldent relevant.

Din ejendom: en udtrukket restaurering med edelmetalindhold tilhorer dig, ikke tandlaegeklinikken. Klinikken skal udlevere den og ma kun beholde den med dit udtrykkelige samtykke (f.eks. til en velgorende tandgulddonation). Gem tilbagekobskvitteringen, hvis du senere skal dokumentere oprindelse eller vaerdi.

Tandguld er "gront" guld: genanvendt guld sparer dramatisk pa energi, vand og kemikalier sammenlignet med nyudvundet guld. Og stort set intet gar tabt — genvindingsgraden er taet pa 100 %. Din gamle guldtand vender derfor naesten fuldt ud tilbage til det globale guldkredslob.