Nyheder
Oprindelse & certificering

Stempel / hallmark

Også: Hallmark, Finhedsstempel, Kontrolmærke, Beskauzeichen

Et stempel (engelsk: hallmark) er et officielt eller anerkendt kontrolmærke, der permanent og manipulationssikkert bekræfter finhedsgraden og oprindelsen af en genstand i ædelmetaller.

Kan du lide det, du ser og læser?

Vi lægger hele vores hjerte i at holde preciousmetalprices.com hurtig, ren og gratis — ingen betalingsmure, intet rod, kun pålidelige fakta og live-priser. Hvis det hjælper dig, er den bedste måde at sige tak på at give det videre. Hver deling hjælper en anden investor med at opdage os og holder projektet i live. 💛

Stempel / hallmark — gratis live-prisgrafik til at dele fra preciousmetalprices.com
Tema

Et stempel (af latin punctum, stik) er et indslået eller præget mærke på genstande af guld, sølv, platin eller palladium. Det bekræfter officielt eller via en anerkendt prøver, at finhedsgraden af metallet svarer til den angivne værdi. I den engelsktalende verden kaldes systemet hallmarking — betegnelsen stammer fra Londons Goldsmiths' Hall, hvor ædelmetalvarer er blevet kontrolleret siden det 14. århundrede.

Opbygning af et hallmarking-system

Et komplet stempelsæt indeholder typisk flere enkeltmærker, der tilsammen giver en komplet kontrolhistorik:

Mærke Betydning Eksempel (UK)
Finhedsmærke Metalindhold i promille eller karat 750 (18 karat guld)
Prøvekontormærke Identificerer assay-kontoret Anker (Birmingham)
Producentmærke / Sponsor-Mark Registreret forkortelse for indsenderen Bogstavstempel
Datumsbogstav Prøveår (historisk, delvist afskaffet) A–Z pr. cyklus
Valgfrie tillægsmærker Jubilæer, importvarer, CCM-stempel Krone, kugle

Mærket for finhedsgraden er det vigtigste element: det dokumenterer retsbindende, hvor meget rent metal der er i stykket. De mest udbredte guldlegeringer i Europa er:

  • 333 ‰ (8 karat) — minimumsstandard i mange lande
  • 585 ‰ (14 karat) — mest solgte smykkestandard i Centraleuropa
  • 750 ‰ (18 karat) — højtydende smykker og urskrog
  • 916 ‰ (22 karat) — klassiske investeringsmønter (Sovereign, Krugerrand)
  • 999 ‰ — finguld, investeringsmønter og -barrer

International harmonisering

Wiener-konventionen (CCM, 1972) giver medlemsstaterne mulighed for at anerkende et fælles "Common Control Mark" — et vægtmærke med finhedsangivelse. Varer med dette stempel kan sælges uden ny national kontrol. Blandt de ca. 20 medlemmer er Østrig, Schweiz, Portugal, Finland og Det Forenede Kongerige. Efter § 7, stk. 1 i lov om ædle metaller og konfliktmineraler opfylder konventionsstemplet det danske stempelkrav i § 4, stk. 1.

For investeringsmønter overtager den prægede møntstats stempelets garantifunktion: Krugerranden bærer ikke et klassisk hallmark, fordi Rand Refinery som statsanerkendt skilleværk selv garanterer for finhedsgraden.

Hvorfor stempler er vigtige ved køb

Ved køb af smykker, gammelt guld eller mønter muliggør stemplet en hurtig første vurdering af materialets værdi — selv før et apparat som en røntgenfluorescensanalysator (RFA) tages i brug. Med smelteværdiberegneren kan man på baggrund af den aflæste finhedsgrad straks beregne den rene metalværdi.

Mangler et stempel eller ser det ud til at være slået ind efterfølgende, er forsigtighed på sin plads. En yderligere ægthedskontrol — fx via massefyldemåling eller klangprøve — skaber klarhed. Den aktuelle guldpris bestemmer referenceværdien for vurderingen.

Stempelpligt efter dansk lovgivning

Danmark har en lovfæstet stempelpligt – lov om ædle metaller og konfliktmineraler (LOV nr. 798 af 09.06.2020). Efter § 4, stk. 1 skal en vare, der erhvervsmæssigt sælges som guld, sølv, platin eller palladium, bære både et holdighedsstempel (finheden) og et navnestempel (fabrikantens mærke).

🔴 Det omfatter også investeringsbarrer: § 2, nr. 5 definerer en „vare af ædle metaller" som „enhver vare, der er fremstillet helt eller delvis af ædle metaller eller deres legeringer". Prøvesætningen for køberen er derfor enkel – finhed i promille plus fabrikantstempel hører begge på barren.

Undtagelserne er snævre:

  • Stykker under 1 g (guld, platin, palladium) og under 3 g (sølv), § 4, stk. 2, nr. 2.
  • Varer fremstillet før den 1. juli 1961, medicinsk udstyr og „mønter, der er gangbare" – altså de klassiske investeringsmønter, § 1, stk. 2.

Mindsteholdigheder efter § 3, stk. 2: guld 333, sølv 800, platin 500, palladium 500 – eller lovlig markedsføring i et andet EU-/EØS-land eller i en stat, der har ratificeret konventionen af 15.11.1972. Sølv fra 925 må betegnes „Sterling" (§ 5, stk. 2), og uædelt metal med ædelmetalbelægning må ikke bære et finhedsstempel (§ 5, stk. 3).

Sikkerhedsstyrelsen fører navnestempelregistret (§ 6, stk. 2), opkræver et årligt gebyr (§ 9) og kontrollerer markedet (§ 12) – herunder ved opkøb under skjult identitet (§ 15, stk. 1). Konventionsstemplet (Common Control Mark efter Wienerkonventionen af 1972) opfylder stempelkravet i § 4, stk. 1, jf. § 7, stk. 1.

⚠️ To ord, der aldrig må forveksles: holdighed er stempelrettens ord for finhed, lødighed er moms-rettens (momslovens § 73 a).

Skat ved køb og salg i Danmark

Investeringsguld — herunder guldbarrer med finhed ≥ 995/1000 og kvalificerede guldmønter med finhed ≥ 900/1000 — er fritaget for moms i Danmark, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 20, jf. § 73 a. Reglen udspringer af EU's momsdirektiv (2006/112/EF, art. 344 ff.).

Gevinst ved salg er derimod skattepligtig. I Danmark er der ingen skattefri ejertid. Gevinst ved salg af guldbarrer og guldmønter beskattes normalt som personlig indkomst efter reglerne om spekulation (statsskattelovens § 5, litra a), med en marginalskat på ca. 37–53 % afhængigt af indkomstniveauet – med toptopskat op mod ca. 58 %. Ejertiden har ingen betydning, og der er ingen bagatelgrænse — gevinst og tab opgøres handel for handel.

Bemærk: Dette er ikke skatte- eller investeringsrådgivning. Konkrete skattespørgsmål bør afklares med en revisor eller skatterådgiver hos Skattestyrelsen (skat.dk).

Kort fortalt

Stempler er det ældste og mest pålidelige system til kontrol af ædelmetallers finhedsgrad — en lille præg med stor retslig virkning. Den, der vurderer smykker eller brudt guld, læser først stemplet og beregner derefter materialets værdi.

Kilder: IAAO (theassayoffice.com); Assay Office London (assayofficelondon.co.uk); CCM-konventionen, WIPO; Skattestyrelsen / SKAT (skat.dk); Retsinformation (retsinformation.dk).

Tilbage til ordlisten Sidst opdateret: 2. august 2026

Cookie-banner? Nej!

Ingen tracking, ingen reklamer, ingen overvågning. Lovet. → Privatløfte ←

Rapporter en fejl

Hjælp os med at forbedre siden