Aktuel iridiumpris og iridiumkurs med diagram

Der er ingen ordrebog, så hvad det koster at komme ind og ud af iridium, kan ikke slås op — det må måles. Vi har opgjort den offentliggjorte Umicore-prisserie for fem metaller og tre prisarter over 142 noteringsdøgn, 1. april til 23. oktober 2026.

Noteringshyppigheden siger uafhængigt det samme: platin fik ny notering på 97 % af døgnene, iridium på 74 % — på godt hver fjerde dag stod prisen helt stille. Det er et forbehold at tage med, før man læser en dagsbevægelse som et signal: et nul for en enkelt dag er lige så ofte et handelsbord, der ikke stillede en ny pris, som det er et roligt marked. Og tillægget for bearbejdet frem for ubearbejdet metal, 5,8 %, er det højeste af de fem — ren metallurgi sat i prisliste, fordi iridium smelter ved 2.446 grader og er sprødt. Valget mellem svamp og en færdig barre er altså ikke en smagssag.

Historien om iridium og grøn brint er fem år gammel og blev fortalt for tidligt. Johnson Matthey skriver i maj 2026 den mest præcise sætning, der findes om emnet: »This year will see the first significant demand for iridium in PEM electrolysis, as large green hydrogen projects in Germany and Portugal near completion and PEM electrolyser arrays are delivered.« Læg mærke til, hvad det korrigerer: efterspørgslen kom ikke i 2021, da prisen steg på forventningen. Den kommer i 2026, og den kommer fra Tyskland og Portugal. IPA formulerer sig tilsvarende forsigtigt — vækst »in the long term from a small base«.

Iridium er proceskatalysator for massekemikalier, først og fremmest eddikesyre: den ældre, rhodiumkatalyserede Monsanto-proces blev i store anlæg fortrængt af den iridiumbaserede Cativa-proces. Nu vender det delvis tilbage — Johnson Matthey venter faldende kemisk efterspørgsel i 2026, »as investment in new acetic acid capacity using the Cativa process subsides; high iridium and ruthenium prices have made the alternative rhodium-catalysed Monsanto process more competitive«. Katalysatorskift er dog træge: »normally process-specific, qualification-intensive, and slow«, fordi et nyt metal ændrer selektivitet, biprodukter, vandbalance og anlægsøkonomi på én gang.

I elektronikken bruges iridiumdigler bredt til at dyrke syntetiske krystaller: de foretrækkes frem for langt billigere molybdæn eller wolfram, fordi de tåler smeltetemperaturen og »impart no contamination to the product«. Dertil tændrør — IPA er kategorisk: »All jet engine spark plugs and most of automotive spark plugs use iridium tips« — samt platin-iridium-kontakter og OLED-materialer, hvor alternativer »usually require a complex platform redesign«.

Johnson Matthey opgør for iridium intet sekundært udbud overhovedet — tabellen rummer kun »total primary supply«. IPA er endnu tydeligere: »There is currently essentially no open-loop recycling of iridium globally.« Hvad der kommer tilbage, kommer næsten udelukkende fra lukkede kredsløb, hvor den oprindelige ejer aldrig giver metallet fra sig, »recognising the importance of retaining control of a metal with such a low primary supply«.

Indvendingen mod mineaktier som stedfortræder rammer skarpere her end for noget andet metal på dette website. Den offentliggjorte sydafrikanske kurvpris er 4E-kurven: platin, palladium, rhodium og guld. Iridium er ikke med i den; det optræder først i 6E-indholdet. Johnson Matthey behandler da også de høje iridium- og rutheniumpriser i 2025 som en tillægseffekt ved siden af 4E-kurven, der steg fra omkring 24.000 til over 40.000 rand per ounce gennem året. Den, der køber aktierne som proxy for iridium, køber en position, hvor iridium ikke findes i standardtallet. En navnekorrektion, der er let at falde i: Anglo American Platinum hedder siden 28. maj 2025 Valterra Platinum, og udskillelsen fra Anglo American fik virkning 2. juni 2025.

Udgangspunktet er statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Bestemmelsen tager fortjeneste ved salg af egne formuegoder ud af indkomstbegrebet gennem det, Den juridiske vejledning kalder den negative afgrænsning: fortjenesten beskattes »ikke efter SL § 4«, med begrundelsen »den negative afgrænsning af indkomstbegrebet i SL § 4, jf. SL § 5, stk. 1, litra a« (C.C.2.1.3.3.1, hvis egen overskrift lyder »Oversigt og hovedreglen i SL § 5 om skattefrihed«). For samlinger siger C.C.2.1.3.3.4 Private aktiver det endnu tydeligere: indtægt ved salg af private aktiver er »som udgangspunkt skattefri«, og det »uden hensyn til indtægtens størrelse« — hovedreglen har ingen beløbsgrænse, der kan løbe tør.

Tre retsfigurer skal holdes adskilt, og danske tekster blander dem jævnligt sammen. Intet skattetilsvar er privat salg uden spekulation: fortjenesten kommer slet ikke ind i indkomstbegrebet, så der er intet at fritage. Egentlig fritagelse er investeringsguld efter momsloven § 13, stk. 1, nr. 20: ordet i loven er »fritaget«, omsætningen falder ind under momsloven og stilles fri dér, uden det almindelige fradrag efter § 37. Ikke omfattet af anvendelsesområdet er ædelmetalhandlere efter hvidvaskloven § 1, stk. 1 — de er »ikke omfattet af § 1, stk. 1«, altså ingen kundekendskabsprocedure, ingen underretningspligt, intet tilsyn; men ikke »slet ingen pligt«: § 1, stk. 2 lægger kontantforbuddet i § 5 på dem, og det håndhæves strafferetligt efter § 78, ikke af en tilsynsmyndighed. Kontantgrænsen på 15.000 kr. er i øvrigt et forbud mod at modtage kontanter: over den grænse er der ikke »kontant med legitimation«, men slet ingen kontant betaling.

To undtagelser fører tilbage i SL § 4: næring og spekulation. For en privatperson har kun spekulation betydning, og betingelserne er strengt formuleret: både videresalgshensigt og hensigt om fortjeneste skal have foreligget »allerede ved erhvervelsen« (C.C.2.1.3.3.3).

Dermed er den danske stilling for iridium præcis beskrivelig, hvis man holder to lag adskilt. Normen er den samme: en iridiumbarre er et formuegode efter SL § 5, stk. 1, litra a på fuldstændig samme måde som en platinbarre, og fastslås spekulation, er retsfølgen identisk. Formodningen er det ikke: at en barre antages købt i spekulationshensigt, er for iridium ikke dokumenteret. Om Skattestyrelsen ville udstrække listen, er åbent og bliver det — vi hævder hverken, at formodningen rækker til iridium, eller at den ikke gør. Det er et hul i bevismaterialet, ikke en afgørelse, og det må ikke laves om til et svar i nogen af retningerne. Formodningen er under alle omstændigheder modbevisbar: ordene er »anses normalt«, en praksisformodning og ingen lovfiktion. Og hertil hører den ærlige tilføjelse, at der i intet af de 27 lande på dette website findes en afgørelse, et bindende svar eller en dom, som behandler iridium ved navn. Det gælder også Danmark.

Fortjenesten er personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Den er ikke kapitalindkomst, og det er systematisk tvingende: PSL § 4 opregner kapitalindkomsten udtømmende, og fysisk ædelmetal står ikke i opregningen, hvorfor opsamlingsreglen i § 3, stk. 1 griber. Det gælder ens for guld, sølv, platin, palladium og platinmetallerne i øvrigt. Påstanden om, at guld er personlig indkomst, mens sølv, platin »og andre metaller« er kapitalindkomst, er den sværeste enkeltfejl i danske tekster på dette felt — og den rammer iridium direkte, fordi den plejer at komme netop med den tilføjelse. For læseren er det forskellen mellem to satser.

Satsen er heller ikke én sats. Den danske indkomstskat har i 2026 fire progressive trin, og de ofte citerede »omkring 53 %« beskriver alene topskattetrinnet, ikke loftet.

Opgørelsen sker aktiv-for-aktiv — det er vejledningens ordlyd, ikke »handel for handel« — efter realisationsprincippet og uden nettoprincip. Og dermed til asymmetrien, der er den hårdeste i dansk ret på feltet: fortjenesten er personlig indkomst, mens et tab kun er et ligningsmæssigt fradrag med en skatteværdi omkring 25 %, eller cirka 25,9 % med kirkeskat — afledt af gennemsnitssatser og kun som størrelsesorden. Højesteret afgjorde det endeligt den 4. juni 2025 (SKM2025.541.HR); sagen angik kryptovaluta, men begrundelsen hviler alene på PSL §§ 1 og 3 og SL §§ 4 og 5 og gælder derfor spekulationstab af enhver art. Man kan altså komme til at betale skat i et år, hvor beholdningen samlet er faldet i værdi. Og der er ingen haltefrist at vente sig frem til: SL § 5, stk. 1, litra a indeholder intet tidsmæssigt element, og den eneste tidsrelaterede lempelse er, at en oprindelig spekulationshensigt kan opgives, hvad en bortgivelse normalt indicerer (LSRM 1967, 37; LSRM 1976, 129; modsat LSRM 1969, 113) — en konkret vurdering, ingen kalenderregel.