Legering
Også: Metallegering, Legeringsmetal
En legering er en blanding af et hovedmetal og et eller flere tilsætningsmetaller (legeringsmetaller), der målrettet får ændrede fysiske eller kemiske egenskaber.
Kan du lide det, du ser og læser?
Vi lægger hele vores hjerte i at holde preciousmetalprices.com hurtig, ren og gratis — ingen betalingsmure, intet rod, kun pålidelige fakta og live-priser. Hvis det hjælper dig, er den bedste måde at sige tak på at give det videre. Hver deling hjælper en anden investor med at opdage os og holder projektet i live. 💛
Kan du lide det, du ser og læser?
Vi lægger hele vores hjerte i at holde preciousmetalprices.com hurtig, ren og gratis — ingen betalingsmure, intet rod, kun pålidelige fakta og live-priser. Hvis det hjælper dig, er den bedste måde at sige tak på at give det videre. Hver deling hjælper en anden investor med at opdage os og holder projektet i live. 💛
En legering opstår, når mindst to metalliske grundstoffer smeltes sammen. Inden for ædelmetalområdet er basismetallet – guld, sølv, platin eller palladium – altid hovedbestanddelen; tilsætningsmetallerne bestemmer farve, hårdhed, forarbejdelighed og korrosionsbestandighed. Finheden angiver, hvilken andel af den samlede vægt der udgøres af det rene ædelmetal – udtrykt i tusinddele (promille) eller karat.
Hvorfor legeres ædelmetal?
Rent guld (999,9 ‰) er meget blødt og næppe egnet til smykker. Ved legering kan man:
- Øge hårdhed og slidstyrke (vigtigt for ringe og armbånd)
- Styre farven målrettet – kobber giver rødguld, palladium eller nikkel giver hvidguld
- Tilpasse smeltepunktet (relevant for forarbejdningen i støberiet)
- Sænke omkostninger – en lavere ædelmetalandel reducerer materialeværdien
Typiske guldlegeringer i overblik
| Betegnelse | Finhed | Karat | Typiske tilsætningsmetaller |
|---|---|---|---|
| Finguld | 999 ‰ | 24 kt | – |
| 916 guld | 916 ‰ | 22 kt | Kobber |
| 750 guld | 750 ‰ | 18 kt | Cu, Ag, Pd, Ni |
| 585 guld | 585 ‰ | 14 kt | Cu, Ag, Zn |
| 375 guld | 375 ‰ | 9 kt | Cu, Ag, Zn |
| 333 guld | 333 ‰ | 8 kt | Cu, Ag, Zn |
Sølvlegeringer
Også sølv legeres næsten altid. Det mest kendte eksempel er sterlingsølv med 925 ‰ sølv og 75 ‰ kobber – en standard, der siden middelalderen har gældt for mønter og bestik. Andre udbredte finheder:
- 835 sølv – klassisk bestiksølv
- 800 sølv – hyppigt i ældre mønt- og bordsølv
- 958 sølv (Britannia) – meget rent sølv, især til britiske mønter
Beregning af materialeværdien
Smelteværdien af en legering fremkommer af finvægten:
Finvægt = bruttovægt × (finhed ÷ 1000)
Smelteværdi = finvægt × aktuel spotpris pr. gram
Med smelteværdiberegneren kan denne værdi hurtigt beregnes for guld, sølv og andre metaller. Guldberegneren tager automatisk højde for den indtastede finhed.
Hvidguld – en særlig gruppe
Hvidguld er en guldlegering, der ved tilsætning af palladium eller nikkel får en sølvagtig farve. Da den gule tone ofte stadig skinner igennem, bliver hvidguldstykker hyppigt rhodineret – overtrukket med et tyndt lag rhodium, der giver den karakteristiske højglans. Dette lag slides og skal med jævne mellemrum fornys.
Genkende og kontrollere legeringer
Finhedsstemplet (punslen) på smykkestykker giver oplysning om sammensætningen. I EU er angivelsen i tusinddele sædvanlig (fx „585" for 14-karats guld). Røntgenfluorescensanalysen (XRF) muliggør en ikke-destruktiv, præcis bestemmelse af legeringssammensætningen – vigtigt ved opkøb af brugtguld.
Kort fortalt
Legeringer gør først ædelmetaller praktisk anvendelige: De styrer farve, hårdhed og forarbejdelighed, mens finheden bindende fastlægger den ægte ædelmetalandel – og dermed substansværdien. Ved køb eller salg af smykker og barrer betaler det sig altid at kigge på stempel og promilleangivelse.
Kilder: World Gold Council (gold.org), Dansk Standard (ds.dk), EUR-Lex (eur-lex.europa.eu). Danske myndigheder: skat.dk.