Strygeprøve
Også: guldprøve, prøvesten-metode, touchstone-test
Strygeprøven er en klassisk kemisk metode til bestemmelse af lødigheden i guldlegeringer, hvor et metalstrøg på en prøvesten sammenlignes med syreopløsninger af kendt koncentration.
Kan du lide det, du ser og læser?
Vi lægger hele vores hjerte i at holde preciousmetalprices.com hurtig, ren og gratis — ingen betalingsmure, intet rod, kun pålidelige fakta og live-priser. Hvis det hjælper dig, er den bedste måde at sige tak på at give det videre. Hver deling hjælper en anden investor med at opdage os og holder projektet i live. 💛
Kan du lide det, du ser og læser?
Vi lægger hele vores hjerte i at holde preciousmetalprices.com hurtig, ren og gratis — ingen betalingsmure, intet rod, kun pålidelige fakta og live-priser. Hvis det hjælper dig, er den bedste måde at sige tak på at give det videre. Hver deling hjælper en anden investor med at opdage os og holder projektet i live. 💛
Strygeprøven hører til de ældste metoder inden for guldprøvning og har været brugt siden oldtiden. Man gnider det emne, der skal prøves, på en prøvesten (klassisk: lydisk sten, en sort, finkornet kiselskifer), så der dannes et synligt metalstrøg. Dette strøg vædes derefter med en prøvesyre af kendt koncentration. Reaktionen – misfarvning, opløsning eller uberørthed – afslører lødigheden i legeringen.
Fremgangsmåde trin for trin
- Forberedelse: Rengør prøvestenen (vand eller sprit), overfladen skal være mat.
- Træk et strøg: Gnid prøveemnet kraftigt over stenen, indtil der fremkommer et tydeligt, ensartet metalstrøg.
- Sammenligningsstrøg: Læg et strøg fra et sæt prøvenåle med kendt lødighed (f.eks. 585, 750, 999) ved siden af.
- Påfør syre: Dryp den passende syreopløsning på begge strøg.
- Aflæs reaktionen: Vurdér efter 15–30 sekunder strøgets forandring – farve, opløsningshastighed og rest sammenlignes.
- Rengør og dokumentér: Tør prøvestenen af, notér resultatet.
Syreopløsninger efter lødighed
| Prøvesyre | Koncentration (salpetersyre/saltsyre) | Målområde guld |
|---|---|---|
| 333-syre | fortyndet salpetersyre (~10–15 %) | Op til 375 lødighed |
| 585-syre | mellemstærk salpetersyre (~20–30 %) | 375–585 |
| 750-syre | koncentreret salpetersyre (~45 %) | 585–750 |
| 999-syre / kongevand | saltsyre + salpetersyre (3:1) | Høj karat / finguld |
Guldlegeringer med høj lødighed modstår svagere syrer fuldstændigt, mens ringere legeringer (f.eks. 333-guld) allerede reagerer på fortyndet salpetersyre. Kongevand – det eneste middel, der opløser finguld – bruges kun ved grænsetilfælde over 900 i lødighed.
Styrker og grænser ved metoden
Fordele:
- Ingen strøm, intet dyrt udstyr – kan bruges overalt
- Øjeblikkeligt resultat for erfarne prøvere
- Lidt tilbehør (prøvesten + syresæt)
- Skånsom (kun minimalt materialeafrivning)
Grænser:
- Kræver øvelse og en rolig hånd; begynderfejl fører til fejldiagnoser
- Nøjagtigheden på ± 5–10 tusinddele rækker til mange formål, men ikke til assay-nøjagtige målinger
- Ved plettede emner (f.eks. double/guld-double) kan strøget se bedragerisk korrekt ud, hvis laget er tykt nok
- Sølv og platin er sværere at klassificere end guld; til platin anbefales supplerende massefyldebestemmelse eller røntgenfluorescensanalyse
- Syrer er ætsende – beskyttelsesbriller og handsker er et must
Strygeprøve vs. moderne metoder
For private, opkøbere og pantelånere forbliver strygeprøven en velafprøvet hurtigtest. Har man brug for større sikkerhed – f.eks. ved opkøb af større mængder brudguld eller ved mistanke om wolfram-forfalskninger – bør resultaterne sikres med en anden metode: massefyldebestemmelse efter Arkimedes, røntgenfluorescens (XRF) eller ultralydstest. Den aktuelle guldpris og den deraf følgende materialeværdi beregner smelteværdiberegneren på grundlag af den bestemte lødighed.
Kort fortalt
Strygeprøven er en robust, billig førstescreening af guldlegeringer. Den giver på få minutter et solidt skøn over lødigheden – men forudsætter øvelse, egnede syrer og viden om dens grænser. Som eneste metode rækker den til ukritiske opkøb; ved værdifulde enkeltstykker supplerer mere præcise metoder billedet.
Kilder: Dansk Standard (www.ds.dk), LBMA (www.lbma.org.uk).