Tilgængelig i 27 EU-lande — på dit sprog, med lokale momssatser og beregnere
Land
Ægthedskontrol

Massefyldebestemmelse (Arkimedes)

Også: arkimedisk massefyldemåling, hydrostatisk vejning, undervandsvejning

Ikke-destruktiv metode til ægthedskontrol af ædelmetaller ved måling af den specifikke massefylde efter det arkimediske princip.

Kan du lide det, du ser og læser?

Vi lægger hele vores hjerte i at holde preciousmetalprices.com hurtig, ren og gratis — ingen betalingsmure, intet rod, kun pålidelige fakta og live-priser. Hvis det hjælper dig, er den bedste måde at sige tak på at give det videre. Hver deling hjælper en anden investor med at opdage os og holder projektet i live. 💛

Massefyldebestemmelse (Arkimedes) — gratis live-prisgrafik til at dele fra preciousmetalprices.com
Tema

Massefyldebestemmelsen efter det arkimediske princip er en af de mest pålidelige og samtidig mest tilgængelige metoder til at kontrollere ædelmetalstykker for ægthed. Ethvert materiale har en karakteristisk specifik massefylde – altså et fast forhold mellem masse og volumen – der ændres målbart ved legeringer, forfalskningsmaterialer eller hulrum. Metoden er ikke-destruktiv, kræver ingen kemikalier og er reproducerbar med enkle midler.

Det arkimediske princip

Den græske matematiker Arkimedes fra Syrakus (ca. 287–212 f.Kr.) erkendte, at et legeme nedsænket i væske oplever en opdriftskraft, der nøjagtigt svarer til vægten af den fortrængte væskemængde. For massefyldebestemmelse af ædelmetaller betyder det:

ρ_objekt = (m_luft / (m_luft − m_vand)) × ρ_vand

Signaturforklaring:

  • ρ_objekt = den søgte massefylde af prøveobjektet (g/cm³)
  • m_luft = objektets vægt i luft (g)
  • m_vand = objektets vægt ved nedsænkning i vand (g)
  • ρ_vand = vandets massefylde (≈ 0,9982 g/cm³ ved 20 °C)

Differensen m_luft − m_vand svarer til opdriften og dermed volumenet af det fortrængte vand. Dividerer man luftvægten med dette volumen, får man objektets massefylde.

Trin-for-trin-vejledning

  1. Vej objektet tørt – brug en præcisionsvægt med mindst 0,01-g-opløsning; noter værdien som m_luft.
  2. Forbered vand – destilleret eller filtreret vand ved så konstant temperatur som muligt (20 °C ideelt). Aflæs vandtemperatur og massefylde ρ_vand fra en tabel eller antag ≈ 0,9982 g/cm³.
  3. Opsæt undervandsanordning – hæng objektet i en fin tråd eller streng under vægtskålen ned i vandet uden at berøre beholderens bund. Mange finvægte tilbyder en krog til underophængning.
  4. Vej under vand – noter værdien som m_vand.
  5. Beregn massefylde – anvend formlen; sammenlign resultatet med tabellens referenceværdier.

Referencemassefylder for vigtige ædelmetaller og forfalskningsmaterialer

Materiale Massefylde (g/cm³) Bemærkning
Guld 999,9 (finguld) 19,32 Referenceværdi
Guld 750 (18 karat) 15,1–16,4 afhængigt af legering
Guld 585 (14 karat) 13,0–14,5 afhængigt af legering
Wolfram 19,25 hyppigste guld-forfalskning
Platin 999 21,45 tydeligt tungere end guld
Sølv 999 10,49 Referenceværdi
Sølv 835 10,0–10,2 typisk for bestik
Bly 11,34 ældre forfalskninger
Messing 8,4–8,7 billige forfalskninger
Kobber 8,96 forgyldt næppe genkendelig

Tabellen viser, hvorfor wolfram udgør den farligste forfalskningsmetode: med 19,25 g/cm³ ligger det finguld-værdien på 19,32 g/cm³ så nær, at kun højpræcise målinger (±0,01 g/cm³) eller supplerende metoder – fx røntgenfluorescensanalyse eller ultralydstest – muliggør en sikker skelnen.

Styrker og grænser

Styrker:

  • Ikke-destruktiv og uden kemikalier
  • Afslører hulrum, fyldninger og falske legeringer pålideligt
  • Lave omkostninger: en finvægt med underophængningskrog og en beholder vand er nok
  • Egnet til barrer, mønter og smykker i lige høj grad

Grænser og fejlkilder:

  • Luftbobler på objektet forfalsker opdriften (affedt objektet før måling)
  • Meget små objekter (under 1 g) kræver mikrovægte for pålidelige resultater
  • En wolframkerne i guld-omsluttede barrer kan bringe den samlede massefylde nær referenceværdien, hvis forholdet passer – her er en supplerende ultralydstest eller boreprøve indiceret
  • Legeringer med ukendt sammensætning giver kun en mistanke-værdi, ingen entydig finhed
  • Ujævne overflader (prægninger, riflinger) og vedhæftende luft kræver omhyggelig forberedelse

Kombination med andre prøvemetoder

For en sikker vurdering anbefales massefyldebestemmelsen som første trin i en flertrins-prøveprotokol:

  1. Massefyldebestemmelse – hurtig grovindplacering (forfalskning eller plausibel)
  2. Magnettest – udelukker ferromagnetiske forfalskningsmaterialer
  3. Klangprøve – giver hint om hulrum
  4. Røntgenfluorescensanalyse (XRF) – nøjagtig grundstofsammensætning på overfladen
  5. Syreprøve – kemisk påvisning ved mistanke om forgyldte forfalskninger

For mønter og barrer, der skal måles mod den aktuelle guldpris, giver massefyldebestemmelsen en solid første orientering, før en forhandler eller et smelteværk formelt vurderer stykket.

Praktisk tip: temperaturkorrektion

Vand har sin største massefylde ved 4 °C (1,0000 g/cm³). Ved rumtemperatur på 20 °C er den 0,9982 g/cm³. Den, der vil måle på ±0,05 g/cm³ nøjagtigt, bør måle den faktiske vandtemperatur og bruge den tilsvarende massefyldeværdi fra en referencetabel. For de fleste hjemmeprøver rækker tilnærmelsesværdien 0,998 g/cm³.

Kort fortalt

Den arkimediske massefyldebestemmelse er et enkelt, pålideligt og billigt værktøj til første ægthedskontrol af ædelmetaller. Den afslører de fleste forfalskninger med det samme – kun højkvalitets wolfram-forfalskninger kræver supplerende metoder. I kombination med vægt- og målkontrol via møntvægt-kontrollen dækker den det brede spektrum af hverdagens prøvesituationer.

Tilbage til ordlisten Sidst opdateret: 2. august 2026

Cookie-banner? Nej!

Ingen tracking, ingen reklamer, ingen overvågning. Lovet. → Privatløfte ←

Rapporter en fejl

Hjælp os med at forbedre siden