Vreneli

Vreneli anses for den mest kendte schweiziske guldmønt og er tæt forbundet med landets historie. Navnet stammer fra „Verena" – fornavnet på den kvindelige allegori Helvetia, der er afbildet på forsiden, og som i folkemunde hurtigt blev kaldt „Vreni" eller „Vreneli". Mønten kom første gang i omløb i 1897 og blev præget regulært frem til 1949; enkelte årgange opstod i meget små oplag og er i dag numismatisk værdifulde. Som betalingsmiddel er Vreneli ikke længere i omløb i dag, men den handles bredt på ædelmetalmarkedet og betragtes som en klassisk bullionmønt i Europa.

Tekniske data og pålydende værdier

Vreneli udkom i tre pålydende værdier, hvoraf 20-francs-stykket er den langt mest udbredte og likvide variant:

Alle tre pålydende deler samme finhed på 900/1000 (21,6 karat). Til sammenligning: Den britiske sovereign og den sydafrikanske Krugerrand består af såkaldt crown gold (22 karat, 916,7/1000) og er dermed en smule mere finguldrige end Vreneli. Kobberandelen på 100/1000 øger slidstyrken og giver mønten den for denne legering typiske varme rødgyldne tone.

Beregning af smelteværdien

Materialeværdien af en 20-francs-Vreneli fremkommer direkte af den aktuelle guldpris og finvægten:

Smelteværdi = Guldpris (kr./g) × 5,806 g

Ved en guldpris på 640 kr./g udgør smelteværdien for eksempel omkring 3.716 kr. Det faktiske markedsudbud ligger som regel højere, da kendthed og handelslikviditet begrunder en overpris. Den aktuelle smelteværdi kan du hurtigt beregne via smelteværdi-beregneren.

Markedsstilling og likviditet

Vreneli hører sammen med Krugerrand, Wienerfilharmonikeren og Maple Leaf til de mest kendte investeringsmønter i Europa. Særlige egenskaber:

• Høj likviditet: Banker, møntforhandlere og ædelmetalhandlere i Schweiz, Tyskland og Østrig tager til enhver tid imod Vreneli.
• Skattemæssig indplacering: Som investeringsguld er Vreneli i Danmark fritaget for moms (momslovens § 13, stk. 1, nr. 20, jf. § 73 a, der udspringer af EU's momsdirektiv 2006/112/EF, art. 344 ff.). Bemærk: Dette er ikke skatterådgivning – kontakt en revisor eller Skattestyrelsen for din individuelle situation.
• Beskatning ved salg: Til forskel fra f.eks. Tyskland (§ 23 EStG med skattefri ejertid over ét år) findes der ingen skattefri ejertid i Danmark. Gevinst ved salg af guldmønter beskattes normalt som personlig indkomst efter reglerne om spekulation (statsskattelovens § 5), med en marginalskat på op til ca. 53 %. Ejertiden har ingen betydning.
• Årgangsforskelle: Sjældne årgange (f.eks. 100-francs-stykker fra 1925 eller bestemte 10-francs-årgange) opnår til dels betydelige numismatiske overpriser; for investorer er primært det udbredte 20-francs-stykke relevant.

Ægthedskontrol

Da Vreneli har en lang prægehistorie og var i omløb i store mængder, findes der forfalskninger. Vigtige kontrolkendetegn:

1. Vægt: 20-francs-stykket skal veje præcis 6,452 g. Afvigelser på mere end 0,05 g er mistænkelige.
2. Diameter og tykkelse: 21,0 mm diameter, 1,25 mm tykkelse – kan kontrolleres med en god skydelære.
3. Klangprøve: Ægte guld klinger dæmpet og kort ved berøring; wolfram eller bly klinger anderledes.
4. Magnettest: Guld er ikke magnetisk – tiltrækker en magnet mønten, er det ikke en guldmønt.
5. Densitetskontrol: Guld har en densitet på ca. 19,32 g/cm³; en Arkimedes-måling afslører forfalskninger med wolframkerne.

Til hurtig kontrol af vægt og mål bruger du møntvægt-kontrollen eller mønt-ægthedskontrollen.

Kort fortalt

Vreneli er en af de mest traditionsrige europæiske guldmønter: Med 5,806 g finguld, høj handelslikviditet og momsfritagelse er den en solid basisposition for investorer, der foretrækker fysisk guld. Det gængse 20-francs-stykke er nemt at kontrollere og kan mange steder afhændes uden problemer.

Kilder: Swissmint (swissmint.ch), Skattestyrelsen (skat.dk), Retsinformation (retsinformation.dk).