Guldets diamagnetisme
Også: Diamagnet, magnetisk susceptibilitet (negativ)
Diamagnetisme beskriver den svage frastødning af et materiale i et ydre magnetfelt; guld er diamagnetisk og tiltrækkes derfor ikke af magneter.
Kan du lide det, du ser og læser?
Vi lægger hele vores hjerte i at holde preciousmetalprices.com hurtig, ren og gratis — ingen betalingsmure, intet rod, kun pålidelige fakta og live-priser. Hvis det hjælper dig, er den bedste måde at sige tak på at give det videre. Hver deling hjælper en anden investor med at opdage os og holder projektet i live. 💛
Kan du lide det, du ser og læser?
Vi lægger hele vores hjerte i at holde preciousmetalprices.com hurtig, ren og gratis — ingen betalingsmure, intet rod, kun pålidelige fakta og live-priser. Hvis det hjælper dig, er den bedste måde at sige tak på at give det videre. Hver deling hjælper en anden investor med at opdage os og holder projektet i live. 💛
Guld hører til de diamagnetiske materialer: bringer man det ind i et ydre magnetfelt, frastødes det minimalt i stedet for at blive tiltrukket. Effekten er så svag, at den forbliver usynlig i hverdagen — men den har stor betydning for ægthedskontrol af guldmønter og -barrer.
Fysisk baggrund
Diamagnetisme opstår ved, at der induceres små kredsstrømme i atomernes elektronskaller, når der pålægges et ydre magnetfelt. Efter Lenz' lov skaber disse inducerede strømme et magnetfelt, der modvirker det ydre felt — materialet frastødes. Da alle elektronskaller i guld er fuldt besat, og der ikke findes uparrede elektroner, mangler det permanente magnetiske moment, som er nødvendigt for paramagnetisme eller ferromagnetisme. Resultatet er en negativ magnetisk susceptibilitet på χ ≈ −3,4 × 10⁻⁵ (SI, dimensionsløs).
Diamagnetisme er temperaturuafhængig og meget svag — i modsætning til paramagnetisme, der følger Curies lov, eller ferromagnetisme (fx jern, nikkel, kobolt), der giver stærk tiltrækning.
Betydning for ægthedskontrol
Magnettesten er en første, hurtig og ikke-destruktiv prøvemetode:
- En kraftig neodym-magnet tiltrækker ikke ægte guld.
- Stærk tiltrækning tyder på ferromagnetiske urenheder eller kernefyldninger (den klassiske metode ved wolfram-forfalskninger).
- Bemærk: Også umagnetiske metaller som messing, wolfram eller bly består magnettesten — den udelukker ikke forfalskninger fuldstændigt.
For en pålidelig prøvning bør magnettesten altid kombineres med massefyldebestemmelse efter Arkimedes eller en røntgenfluorescensanalyse.
χ < 0 → Diamagnetisk (guld, sølv, kobber, vand)
χ > 0 → Paramagnetisk (aluminium, platin, ilt)
χ >> 0 → Ferromagnetisk (jern, nikkel, kobolt)
Sølv og platin til sammenligning
Også sølv (χ ≈ −2,4 × 10⁻⁵) og kobber er diamagnetiske. Interessant er platin: det er paramagnetisk (χ > 0) og tiltrækkes minimalt af stærke magneter — et nyttigt kendetegn ved prøvning af hvide metaller. Palladium er ligeledes paramagnetisk. Det gør magnettesten mindre entydig ved platin og palladium end ved guld eller sølv.
| Metal | Susceptibilitet χ (SI) | Type |
|---|---|---|
| Guld | −3,4 × 10⁻⁵ | Diamagnetisk |
| Sølv | −2,4 × 10⁻⁵ | Diamagnetisk |
| Kobber | −9,6 × 10⁻⁶ | Diamagnetisk |
| Platin | +2,9 × 10⁻⁴ | Paramagnetisk |
| Palladium | +7,9 × 10⁻⁴ | Paramagnetisk |
| Jern | ~10⁵ | Ferromagnetisk |
Kort fortalt
Guld er diamagnetisk — det frastødes svagt af magneter, aldrig tiltrukket. Den, der holder øje med den aktuelle guldpris og vil købe ægte guld, bør kende magnettesten som en første, hurtig prøve — men altid anvende den som supplement til mere præcise metoder som massefyldeprøve eller XRF.