Grøntguld
Også: Elektron, Grønt guld
Grøntguld er en guldlegering med et højt sølvindhold, der giver metallet en karakteristisk grønligt-gul farvetone.
Kan du lide det, du ser og læser?
Vi lægger hele vores hjerte i at holde preciousmetalprices.com hurtig, ren og gratis — ingen betalingsmure, intet rod, kun pålidelige fakta og live-priser. Hvis det hjælper dig, er den bedste måde at sige tak på at give det videre. Hver deling hjælper en anden investor med at opdage os og holder projektet i live. 💛
Kan du lide det, du ser og læser?
Vi lægger hele vores hjerte i at holde preciousmetalprices.com hurtig, ren og gratis — ingen betalingsmure, intet rod, kun pålidelige fakta og live-priser. Hvis det hjælper dig, er den bedste måde at sige tak på at give det videre. Hver deling hjælper en anden investor med at opdage os og holder projektet i live. 💛
Grøntguld opstår ved at legere guld med en høj andel af sølv – lejlighedsvis suppleret med små mængder kobber eller cadmium. Kombinationen af disse metaller absorberer bestemte bølgelængder af det synlige lys kraftigere end rent gulguld, hvorved det karakteristiske grønlige skær opstår. Den aktuelle guldpris danner vurderingsgrundlaget for den indeholdte finguldandel.
Sammensætning og farvegivning
Farven afhænger direkte af sølvandelen: Fra cirka 15 % sølv begynder den gule tone at blegne og skifter til det grønlige. Sædvanlige sammensætninger ved 18-karats grøntguld (750-guld) består af omkring 20–30 % sølv; resten er rent guld. Historisk blev betegnelsen elektron anvendt om naturligt forekommende guld-sølv-legeringer med 15–45 % sølv – oldtidens første mønter, fx i Lydien (7. århundrede f.Kr.), var lavet af dette.
| Sølvandel | Farvevirkning |
|---|---|
| 5–10 % | Let blegere gulguld |
| 15–25 % | Tydeligt grønligt-gult |
| 25–35 % | Bleggrøn |
| > 40 % | Lys grågrøn (sjælden i smykker) |
Cadmium som tilsætning forstærker den grønne tone betydeligt, men er på grund af sin toksicitet stort set forbudt i moderne smykkeproduktion.
Anvendelse i smykkefremstilling
Grøntguld findes især i højjuvelérkunst og designersmykker, hvor det anvendes som kontrast til rødt, hvidt eller gult guld. Teknisk er det let at forarbejde – ligesom gulguld – og det kan loddes, trækkes og præges. Det høje sølvindhold gør legeringen lidt blødere end rødguld, der gennem sit kobberindhold vinder tydeligt i hårdhed.
Smelteværdien kan hurtigt beregnes, når vægt og lødighed er kendt; ved opkøb godtgøres ligeledes kun den indeholdte finguldandel.
Afgrænsning til andre guldfarver
- Gulguld – klassisk guld-sølv-kobber-legering, varmere i tonen
- Hvidguld – palladium- eller nikkellegering, køligt sølvfarvet
- Rødguld / roséguld – højt kobberindhold, varm rødtone
- Grøntguld – dominerende sølvandel, kølig gulgrøn tone
Kort fortalt
Grøntguld er ikke en særegenhed hos moderne smykkedesignere, men en af de ældste guldlegeringer i menneskehedens historie. Den, der vil vurdere et stykke grøntguld, bør tjekke lødighedsstemplet og inddrage den aktuelle guldpris – sølvandelen øger ganske vist vægten, men ikke guldværdien af stykket.
Kilder: World Gold Council (gold.org), GIA (gia.edu).