Tandguld (dentallegering)
Også: Dentallegering, Dentalmetal, Dental-guld, Gammelt guld fra tandlægen
Tandguld betegner ædelmetalholdige dentallegeringer, der bruges i tandplejen til kroner, broer og indlæg, og som ved genanvendelse giver værdifulde ædelmetaller som guld, platin og palladium.
Kan du lide det, du ser og læser?
Vi lægger hele vores hjerte i at holde preciousmetalprices.com hurtig, ren og gratis — ingen betalingsmure, intet rod, kun pålidelige fakta og live-priser. Hvis det hjælper dig, er den bedste måde at sige tak på at give det videre. Hver deling hjælper en anden investor med at opdage os og holder projektet i live. 💛
Kan du lide det, du ser og læser?
Vi lægger hele vores hjerte i at holde preciousmetalprices.com hurtig, ren og gratis — ingen betalingsmure, intet rod, kun pålidelige fakta og live-priser. Hvis det hjælper dig, er den bedste måde at sige tak på at give det videre. Hver deling hjælper en anden investor med at opdage os og holder projektet i live. 💛
Tandguld er ikke rent guld, men en ædelmetalholdig dentallegering, der er udviklet specielt til brug i den menneskelige mund. Kravene er strenge: Materialet skal være korrosionsbestandigt, biokompatibelt, formstabilt og holdbart under belastning. I årtier er sådanne legeringer blevet brugt til kroner, broer, indlæg (inlays), onlays og teleskopproteser. Ejer man gammelt tandguld – fra sin egen mund eller fra et familiemedlem – kan man sælge det til en skedeanstalt eller en ædelmetalopkøber og få smelteværdien udbetalt på grundlag af den aktuelle guldpris.
Sammensætning: tre klasser af dentallegeringer
Tandplejen inddeler dentallegeringer efter deres ædelmetalindhold i tre hovedklasser:
| Klasse | Guldindhold | Øvrige ædelmetaller | Typisk anvendelse |
|---|---|---|---|
| Højguldlegering | 60–85 % | Pt, Pd, Ag | Kroner, broer, indlæg |
| Guldreduceret legering | 25–60 % | Pd, Ag, Cu | Billigere kroner, delproteser |
| Non-precious (NEM) | 0 % | Cr, Co, Ni, Mo | Basismetallegeringer (ikke tandguld) |
Højguldlegeringer indeholder ud over guld ofte platin (for styrke og anløbsbeskyttelse), palladium (hæver smeltepunktet og forbedrer hårdheden), sølv (billigere tilsætning) samt små mængder kobber, zink eller indium til justering af støbe- og forarbejdningsegenskaber.
Guldreducerede legeringer består ofte af et palladium-sølv-basissystem med forholdsvis lidt guld. Deres ædelmetalindhold ligger dog stadig langt over det, man finder i smykker af 333-guld.
Hvorfor overhovedet ædelmetal hos tandlægen?
De fysiske og kemiske egenskaber ved ædelmetaller gør dem særligt velegnede til tandplejen:
- Korrosionsbestandighed: I spytmiljøet med skiftende pH-værdier og temperaturer (10–60 °C) ruster eller oxiderer ædelmetaller næsten ikke.
- Biokompatibilitet: Højguldlegeringer anses for meget godt tålte; allergiske reaktioner er sjældne (i modsætning til nikkelholdige NEM-legeringer).
- Bearbejdelighed: Tandguld kan støbes, slibes og poleres præcist – vigtigt for en nøjagtig tilpasning til en behandlet tand.
- Holdbarhed: Godt forarbejdet tandguld kan holde i årtier.
Siden 1990'erne har keramiske fuldkroner og restaureringer i zirkoniumoxid vundet frem (tandfarvede, metalfri æstetik). Guldforbruget i dentalteknikken er derfor faldet, men udgør globalt stadig en mærkbar andel af guldefterspørgslen.
Beregning af tandguldets smelteværdi
Værdien af tandguld fremkommer ved finvægten af de indeholdte ædelmetaller ganget med deres dagspriser. Da tandguld som regel består af flere metaller, skal hvert enkelt vurderes for sig.
Smelteværdi = (bruttovægt × guldandel × guldpris)
+ (bruttovægt × palladiumandel × palladiumpris)
+ (bruttovægt × platinandel × platinpris)
+ ...
Eksempel: En krone på 2,0 g bruttovægt af en legering med 75 % guld, 10 % palladium og 5 % platin:
- Guld: 2,0 g × 0,75 = 1,50 g fint guld
- Palladium: 2,0 g × 0,10 = 0,20 g fint palladium
- Platin: 2,0 g × 0,05 = 0,10 g fint platin
Den faktiske udbetaling ligger afhængigt af opkøberen på 75–90 % af den beregnede smelteværdi. Du kan finde den fulde smelteværdi med tandguld-beregneren eller den generelle smelteværdi-beregner på grundlag af den aktuelle guldpris.
Opkøb: sådan foregår salget
- Saml sammen: Gem kroner, broer og indlæg efter fjernelsen hos tandlægen. Patienten har ret til at få det fjernede materiale udleveret.
- Identificér: Visuel kontrol (højguld = gulligt-gyldent; guldreduceret = hvidligt-sølvfarvet). Ingen pålidelig vurdering uden analyse.
- Indhent tilbud: Opkøbere (skedeanstalter, ædelmetalhandlere, onlineopkøb) angiver oftest en pris pr. gram ud fra den synlige legeringsklasse eller foretager en røntgenfluorescensanalyse (XRF).
- Analyse og udbetaling: Seriøse skedeanstalter smelter materialet, analyserer legeringen præcist og betaler på grundlag af den faktisk fastslåede finhed.
Skattemæssig bemærkning: Til forskel fra fx Tyskland – hvor et privat salg kan være skattefrit efter en etårig ejertid – findes der i Danmark ingen skattefri ejertid. Gevinst ved salg af tandguld beskattes typisk som personlig indkomst efter reglerne om spekulation (statsskattelovens § 5), med en marginalskat på op til ca. 53 %. Ejertiden har ingen betydning, og der er ingen bagatelgrænse. Dette er blot en oplysning – ikke skatte- eller investeringsrådgivning; kontakt i tvivlstilfælde en revisor eller Skattestyrelsen.
Tandguld og genanvendelse
Tandguld er en vigtig bestanddel af genanvendelsen af gammelt guld. På verdensplan opstår der årligt betydelige mængder dentalt anvendte ædelmetaller – fra klinikker, tandtekniske laboratorier og krematorierester. Skedeanstalter smelter materialet, adskiller metallerne pyrometallurgisk eller hydrometallurgisk og genvinder rent guld, palladium og platin. Dette sekundære materiale føres tilbage til ædelmetalproduktionen og skåner dermed de primære ressourcer.
Kort fortalt
Tandguld er en kompleks ædelmetallegering med guld, palladium og platin som de værdibestemmende komponenter – den faktiske værdi afhænger af den nøjagtige finhed og dagsprisen på alle indeholdte metaller. Vil man sælge gammelt tandguld, bør man beregne smelteværdien på forhånd og sammenligne tilbud fra flere seriøse opkøbere.
Kilder: Tandlægeforeningen (tandlaegeforeningen.dk), Skattestyrelsen (skat.dk), Retsinformation (retsinformation.dk), LBMA (lbma.org.uk).