Tilgængelig i 27 EU-lande — på dit sprog, med lokale momssatser og beregnere
Land
Renhed & legeringer

Britannia-sølv (958)

Også: 958-sølv, Britannia Standard, 958 sølv

Britannia-sølv betegner en sølvlegering med en finhed på 958 ‰ (95,8 %), der blev indført i England i 1697 som en højere standard ved siden af sterlingsølv (925 ‰).

Kan du lide det, du ser og læser?

Vi lægger hele vores hjerte i at holde preciousmetalprices.com hurtig, ren og gratis — ingen betalingsmure, intet rod, kun pålidelige fakta og live-priser. Hvis det hjælper dig, er den bedste måde at sige tak på at give det videre. Hver deling hjælper en anden investor med at opdage os og holder projektet i live. 💛

Britannia-sølv (958) — gratis live-prisgrafik til at dele fra preciousmetalprices.com
Tema

Britannia-sølv er en sølvlegering med en lovbestemt mindstefinhed på 958 ‰ (95,8 % rent sølv). Den resterende andel på op til 42 ‰ består normalt af kobber, der forbedrer den mekaniske styrke. Med dette indhold ligger Britannia-sølv tydeligt over det udbredte sterlingsølv (925 ‰) og regnes som en af de reneste sølvstandarder for mønter og ædelmetalgenstande.

Historisk baggrund

Standarden blev indført i 1697 af den britiske stat for at dæmme op for det dengang udbredte misbrug: Sølvmønter blev i stort omfang beskåret, og deres metal blev brugt til fremstilling af sølvtøj. Ved at hæve legeringsstandarden for sølvvarer til 958 ‰ – højere end møntstandarden på 925 ‰ – skulle det gøres økonomisk uattraktivt at omsmelte mønter. Standarden er opkaldt efter den allegoriske figur Britannia, der personificerer Det Forenede Kongerige.

Fra 1697 til 1720 var Britannia-sølv den obligatoriske britiske standard for sølvvarer; siden har sterlingsølv igen været den britiske hovedstandard for sølvvarer, mens Britannia-sølv dog bestod som en godkendt, højere­værdig alternativ.

Britannia-sølv i dag: mønter og barrer

Siden 1997 præger Royal Mint årligt den kendte Britannia-sølvmønt – denne har dog en finhed på 999 ‰, ikke 958 ‰. Britannia-sølv-standarden (958 ‰) vedrører sølvvarer og bestik, ikke de moderne bullionmønter. 1-oz-varianten af sølvmønten er den mest kendte styk­størrelse; den fås også i 1/2 oz, 1/4 oz og 1/10 oz.

Finhed Standard Typisk anvendelse
999 ‰ Finsølv Barrer, Britannia-mønt (Royal Mint)
958 ‰ Britannia-sølv Sølvvarer, bestik (UK-hallmark)
925 ‰ Sterlingsølv Smykker, bestik, mønter
835 ‰ 835-sølv Ældre tysk bestik
800 ‰ 800-sølv Ældre mellemeuropæisk sølv

Den aktuelle sølvpris og den deraf følgende materialeværdi af dine Britannia-styk kan du beregne med smelteværdiberegneren eller sølvberegneren.

Beregn finvægt

Finheden på 958 ‰ indgår direkte i smelteværdiberegningen:

Finvægt (g)   = råvægt (g) × 0,958
Materialeværdi = finvægt (g) × sølvpris (kr./g)

Et 100-g sølvbestik i Britannia-kvalitet indeholder dermed 95,8 g finsølv. (Bemærk: Den moderne 1-oz-Britannia-mønt fra Royal Mint har 999 ‰ finhed, ikke 958 ‰.)

Skattemæssige bemærkninger

I Danmark er køb af sølvmønter og -barrer – i modsætning til investeringsguld (momsloven § 13, stk. 1, nr. 20) – principielt omfattet af den almindelige momssats på 25 %. Sølv er ikke omfattet af fritagelsen for investeringsguld. Til forskel fra fx Tyskland findes der i Danmark ingen skattefri ejertid: Gevinst ved privat salg af sølv beskattes typisk som kapitalindkomst, uanset hvor længe sølvet har været ejet, og der er ingen bagatelgrænse – gevinst og tab opgøres handel for handel. Dette er ikke skatte- eller investeringsrådgivning.

Kort fortalt

Britannia-sølv (958 ‰) er en britisk sølvstandard, der har været anerkendt siden 1697, med højere finhed end sterlingsølv (925 ‰). Den kendetegner især sølvvarer og bestik af britisk fremstilling. Bemærk: Den moderne Britannia-sølvmønt fra Royal Mint (siden 1997) har en finhed på 999 ‰ – den bærer ganske vist navnet Britannia, men svarer ikke til 958-legerings­standarden.

Tilbage til ordlisten Sidst opdateret: 2. august 2026

Cookie-banner? Nej!

Ingen tracking, ingen reklamer, ingen overvågning. Lovet. → Privatløfte ←

Rapporter en fejl

Hjælp os med at forbedre siden